Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præstens klumme

Oktober 2020

Salmernes Bog i min hverdag

 

Salmernes Bog i Bibelen er nem at finde. Den står lige midt i Bibelen og består af 150 salmer. Flere af disse salmer er gendigtet, og vi finder dem bl.a. i Den Danske Salmebog (DDS).

 

Der er altid noget til mig

Når man læser i Salmernes Bog (Sl), mærker man hurtigt, at her er der noget til os alle. Her er plads til at græde og grine, sørge og juble. I Salmernes Bog får følelserne frit spillerum. Det må de godt. Hele følelsesregisteret bliver pløjet igennem. Salmernes bog lærer os at sætte ord på vores følelser.

Jeg vil give nogle eksempler fra Salmernes Bog, som kan være gode at bruge.

 

Klippen giver fast grund.

”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.

Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud” (Sl 40,1-4).

Bliver man så glad eller trist, når man hører disse ord? Man kan ikke andet end at blive glad, når man hører ordene: ”Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud”. Hvem vil ikke gerne synge lovsange?

Men forud for disse jublende ord om glæden i Herren, havde David oplevet nok så meget, der tyngede ham helt ned. David rodede rundt i det skidne dynd. Der var ikke noget håb om hjælp. I denne håbløse situation satte David alt sit håb til Herren.

David var helt ude på det yderste af nød og afmagt. Han var der, hvor han ikke kunne se nogen udvej. Da råbte han til Gud om hjælp, og Gud bøjede sig ned til ham og hørte hans råb om hjælp.

Gud mødte ham, der hvor han var og trak ham så op fra undergangens grav, der var fyldt af slam og dynd. Det har ikke lugtet godt, og det har ikke været nogen god oplevelse at være der. I slam og dynd, synker man dybere og dybere ned, og man kan intet gøre, bortset fra en ting: Man kan råbe om hjælp. Da fik David hjælp. Ikke hjælp til selvhjælp, men hjælp udefra.

Gud bruger sine hænder, og han er ikke bange for at få beskidte hænder. Gud tog fat i David, der lå i det skidne dynd og trak ham op. En sådan lille beretning fortæller meget om Gud og meget om os. De fleste af os har prøvet at være der, hvor vi bare ikke kan mere. Da er er det godt at råbe til Gud.

 

Guds hænder

Når jeg har læst et sådant stykke om, hvordan Gud bruger sine hænder, så opdager jeg, at Gud også bruger sine hænder i mange andre situationer. Selv bruger vi vores hænder hele tiden. Vi både udtrykker og udfører meget med vores hænder. Derfor bliver man også ked af det, når der sker noget med ens hænder, så man ikke mere kan gøre det, man var vant til.

Det er som regel først, når man ikke kan bruge sine hænder, at man tænker på, hvor meget de betyder for ens hverdag. Midt inde i vores hverdag, kommer Gud nær til os og lægger sin hånd på os (Sl 139,5). Når min lille hverdag falder sammen, siger Gud: ”Mine hænder har spændt himlen ud, og jeg befaler over hele dens hær” (Es 45,12), ”du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver” (Sl 104,28).

Guds hånd er aktiv, virkende og fuld af styrke. Med sin hånd beskytter og redder og frelser han.

Det er ikke altid nemt at se, mærke og erfare Guds stærke hånd. Men den er der. I den situation kan det være godt at synge en sang. Det kunne f.eks. være: ”Jeg er i Herrens hænder” (DDS 51). Når man synger denne sang, så rettes ens fokus på Gud:

”Herre, din højre hånd er mægtig i styrke” (2 Mos 15,6).

”Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr!” (Sl 118,16).

”Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd” (Sl 16,11).

 

Hældende væg

Salmernes Bog er meget billedrig og farverig. Ærligt og ægte sættes der ord på, hvor svært det kan være at tackle problemerne i hverdagen. Nogle gange er problemerne reelle, og andre gange kan det være, at man bare er lidt nærtagende. Men uanset hvad, så skal der ofte så uendelig lidt til, før vi som mennesker begynder at vakle.

Vort menneskeliv er kort, skrøbeligt og ustadigt. Følelsesmæssigt er vi meget sårbare. Der skal ikke meget til, før mennesker, som ellers holdt sammen, pludselig holder sig væk fra hinanden. Årsagen var måske bare en lille bemærkning eller dårlig kommentar.

Ingen af os kan melde hus forbi, når det drejer sig om menneskelivets skrøbelighed. Vores kærlighed og hengivenhed til vores næste kan svinge som nat og dag. Det er ganske ydmygende at opdage, at min kærlighed og omsorg for andre ikke er særlig stabil. I Salmernes Bog får vi en levende beskrivelse af vores ustabilitet og Guds trofasthed. Jeg vil citere fra et digt, som Kong David skrev

”Kun hos Gud finder min sjæl ro, fra ham kommer min frelse.

Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler.

Hvor længe vil I storme mod et menneske

– I er alle sammen mordere –

som mod en hældende væg, en faldefærdig mur?

De planlægger kun svig, de bruger løgn for at lede på afveje,

med munden velsigner de, men i deres indre forbander de.

Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham.

Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler (Sl 62,2-7).

Det er ikke opmuntrende at se en hældende væg, en faldefærdig mur. Kun et skub eller vindpust og den vil vælte. Det er hårdt at være omgivet af mennesker, som bevidst bruger løgnen for at vildlede andre. Udadtil er de gode, men reelt ønsker de blot at forbande. Der er nok ikke mange af os, der har oplevet det så voldsomt som David, men mon ikke vi alle fornemmer alvoren bag ordene og kan spejle os i den trøst og glæde, som David fik ved at fortælle Gud, hvordan han havde det.

 

Troens hjerte

 I Salmernes Bog ser man direkte ind i troens hjerte. Man mærker, at hjertet banker, når man læser Salmerne.

Uanset om man er glad eller trist, så er der hjælp at finde i denne skønne bog. Ved at læse i den, får man glæde af den. Gennem Salmernes Bog kommer Gud til os. Når Gud kommer, så sker der noget: ”Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed. Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn” (Sl 103,4-5).

                                                                                                                                   v. Per Munch

 

August 2020

Tørke

Det er alvorligt med tørke. Længerevarende tørke kan i store dele af verden føre til hungersnød.

Som kristen kan man også ryge ind i en periode af tørke. Åndelig tørke. Bibellæsning, tro og bøn giver lige pludselig ingen mening mere. Det er blevet til et lukket og støvet land. Flere har oplevet det sådan under Coronakrisen. Man er alene, keder sig og mangler udfordringer og fællesskab med andre. Hvad gør man, når man rammes af åndelig tørke?

 

Tørkens alvor

Når man i en tørkeperiode bliver sulten og tørstig, kan man finde på hvad som helst. Tænk bare på Esaus liv. Engang kom han udmattet hjem og bad sin bror Jakob om noget at spise. Jakob lovede ham mad, hvis han ville sælge sin førstefødselsret til ham. Esau var så udmattet, så han solgte sin førstefødselsret for en portion linser.

Jesus blev også fristet til at gøre hvad som helst, da han i ørkenen var allermest udmattet og sultede. Tørke og udmattelse skal tages alvorligt, for netop der fristes vi til at gøre hvad som helst.

Når man er åndelig sulten og tørstig, tror man ofte, at man er ene om det. Men hele vores Bibel er fuld af beretninger om, hvordan menneskers egne forråd tørrer ud, og man vandrer forvirret rundt i en åndelig tørke. Troens glæder beskrives i datid, ikke i nutid. Der var engang. Man mindes de glade stunder og bønnens glæder. Men der er jo ingen glæde i, at man havde det sådan engang, når man har det anderledes i dag.

Uanset hvordan vi oplever tørken, så er det Guds vej med os, at når alle vore egne forråd er brugt op, da kommer Gud til os med sit forråd.

 

Der er ingen gud som Gud

Israels folks historie og vores historie ligner hinanden til forveksling. De glemte, og vi glemmer så ofte, hvem Gud egentlig er, og hvad han formår. Historien handler da om, at vi på ny besinder os på, hvem Gud egentlig er.

I Es 40,12-31 har vi et herligt afsnit under overskriften: ”Der er ingen gud som Gud.”

Ingen er som Gud. Gud er så stor, og Gud er så mægtig, at der er intet uden for hans horisont, evne eller rækkevidde. Han har skabt stjernerne, han har stadig fuld kontrol over stjernerne, han kalder disse stjernehære ved navn, og pga. hans vældige kraft mangler der ikke en eneste stjerne.

Ikke en eneste stjerne oppe i himlen kan sige: Gud har glemt mig.

Netop derfor kan du og jeg frimodigt sige og vide: Gud har heller ikke glemt mig.

Vi er ikke glemt af Gud. Det er ellers det, vi så ofte siger og tænker. ”Min vej er skjult for Herren” (v.27). Han ser mig ikke. Han har glemt mig. Jeg råber, men han svarer ikke. Han har forladt mig. Ja, min vej er skjult for Gud.

 

Se Gud på ny

Når man føler, at Gud er væk, så skal vi høre Herrens ord på ny.

  • Herren er en evig Gud.  Han er den, som var, er og kommer. Han sidder på tronen. Midt i trængslen, tørken, lidelsen og modgangen lyder det: Herren sidder på tronen, han er en evig Gud.
  • Gud er Skaberen af den vide jord. Gud er ikke bare stor, men almægtig, der er intet umuligt for ham. Han kan gribe ind, når og hvor han vil.
  • Han bliver ikke træt eller udmattet. Det er ikke sådan, at Gud må give op, fordi han ikke mere har kræfter, eller må holde en pause for at komme til kræfter igen. Om vores Gud kan vi sige: Han bliver ikke træt. Vi bliver trætte, udslidte og opbrugte, men ikke Gud.
  • Hans indsigt kan ingen udforske. Han er så mægtig, han er så vidende, at vi med vor indsigt og klogskab intet formår.

 

Her kommer jeres Gud

Til det tørkeramte folk, som var ved at give op, lød Guds ord: ”Her kommer jeres Gud” (v.9). Med en sådan Gud skal du ikke give op, selvom du har det svært lige nu og ikke oplever andet end tørke og tvivl.

Han møder den kraftesløse, der hvor han er, og løftet lyder: ”Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke” (v. 29). Det er den, som ingen kraft har, der får styrke. Gud giver ikke bare lidt styrke til os, og så må vi ellers selv finde ud af resten.

For en del år siden løb jeg et maratonløb. Ved 35 km mærket var der ikke megen kraft tilbage i min krop - hverken fysisk eller følelsesmæssigt. Da måtte jeg ud og tære på det allersidste, hvad der mentalt og fysisk var tilbage. Det hjalp at tage et stykke banan, det hjalp at drikke lidt saft, og det hjalp, når folk råbte: ”Du ser godt ud” (i den tilstand tror man på alt), men alt dette handlede om, at jeg, som havde ydet, nu måtte til at yde det allersidste. Sådan er det ikke i Guds rige. Gud kommer ikke til mig og giver mig lidt ekstra kraft, så jeg kan lidt endnu. Men Gud kommer til mig, der har slidt mig træt og løfter mig ind i sin verden. Og der sker noget: ”Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes” (v. 31).

 

Stol på Gud

Den åndelige fornyelse ligger ikke i mine beslutninger, vilje eller udholdenhed. Det er, når jeg ser Gud, at der sker noget. Evangeliet ser måske ikke ud af meget, men det kaldes og er Guds kraft. Evangeliet handler om den nåde, som er så stor, at det formår at skjule og fjerne min synder og i stedet giver og iklæder Gud mig Kristi retfærdighed. Iført hans retfærdighed er vi her og nu retfærdige og kan bestå for Guds domstol, også selvom vi føler og oplever tørken i ørkenens brændende varme.

Jeg har boet i Kenya i en del år og har flere gange set, hvordan tørken i landet ændrede naturen totalt. Det grønne græs var svedet bort. Alt så ud til at være dødt og forladt. Men så kom regnen. På kort tid blev den svedne mark ændret nærmest til en frodig, farverig have. Evangeliet er denne forvandlende kraft. Når evangeliet får plads i vores hjerter, forvandles det tørre og døde til nyt og frodigt liv.

 

Vores tårer er samlet på flasker

Jeg besøgte engang en norsk kvinde på et sygehus. Hun var en hårdt prøvet kristen, og hun havde været syg i flere måneder. Vi talte da om tårer - med tårer. Hun sagde da til mig: ”Tårerne er ikke spildte, for Gud samler tårerne op i en flaske.”

I min optik var det en lige lovlig frisk og frimodig tale om et svært emne. Men senere læste jeg fra Sal. 56,9, hvor der står: "Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog". Den norske kvinde havde altså ikke bare en følelse eller erfaring af, at Gud samlede vore tårer i sin flaske, men hun havde direkte bibelsk belæg for, at det forholder sig således. Vore tårer samler Gud i sin lædersæk – eller flaske, og de står ligefrem optegnet i hans bog.

  • Vi vil så gerne have, at tingene bare skal lykkes for os her og nu
  • Vi vil så gerne let og smertefrit gå gennem livet
  • Vi vil så gerne, at vi kommer uden om tørkeperioder

Men Gud har noget bedre at give os, end bare et vellykket og smertefrit liv. Til den tørkeramte lyder Jesu ord: ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke” (Joh 7,37).

 

Juni 2020

Her vil ties, her vil bies

Salmen ”Her vil ties, her vil bies” (nr. 557 i Salmebogen) er ikke en oplagt salme i en sommerudgave af Kirkebladet. Salmen synges oftest i februar måned ved Kyndelmisse. Men når sange synges på et ”forkert” tidspunkt, kan de lige pludselig få en helt anden betydning og indhold. Når f.eks. en morgensang synges ved en begravelse, får den en anderledes og langt dybere betydning. Det sammen gælder ”Nu falmer skoven trindt om land”? Det er en efterårssang, men den bruges ofte til begravelser hele året. For sangen handler ikke bare om efteråret, men om livets efterår. Mange andre eksempler kunne nævnes for at underbygge, at gode sange kan synges på mange forskellige tidspunkter alt afhængig af, hvad man er optaget af.

 

Modgangstider

Her vil ties, her vil bies har fyldt meget hos mig i de sidste måneder, hvor Coronakrisen har hærget ud over vort land og hele jorden. I modgangstider synger man ofte denne sang. Sønderjyderne sang den med forkærlighed i tiden mellem 1864 og 1920. Under 2. verdenskrig blev salmen ligeledes brugt meget. Ved begravelser bliver den ofte brugt. Under den nuværende coronakrise, som jo i den grad er en modgangstid, bliver den sunget, hvilket vi bl.a. mødte i Fællessang med Philip Faber i DR1 en mandag morgen i ugen op til påske.

 

Tie og vente

Temaet i sangen er at tie og vente. Kan vi andet? Vi er blevet stille, efter at vi ud over hele jorden er blevet ramt af en virus, der kan tage livet af os. Virussen har ændret vores sociale adfærd og landenes økonomi er lagt helt ned. Det er virkelig tunge, svære dage, ja trange tider. Vi må tie.

Men salmer handler ikke bare om trængselstider. Midt i trængslen lyser håbet. Vi skal ikke bare vente og vente, men vi skal vente på Herren. Vi tier og bier, dvs. venter. Vi venter på Herren.

En dag vil de trange tider og dage holde op og åbne op for nye tider. Håbet lyser i hvert eneste vers og kulminerer med duen med oliebladet i v. 6. Det er duen fra Noahs ark, som efter vandfloden kom tilbage med et olieblad. Det var det sikre tegn på, at vandet var begyndt at synke, og træerne var ved at komme til syne. Så nu skulle de blot vente en kort tid endnu inde i arken, før de kunne gå ud i friheden på den tørre jord.

 

Dybt indhold

Salmen har et ualmindeligt dybt indhold. Hans Adolf Brorson bygger salmen op omkring Højsangens Bog i Det gamle Testamente. Højsangens bog handler om kærlighed mellem mand og kvinde. Hovedpersonerne er Sulamit og Salomo. Men Højsangens Bog har et dybere lag. Den beskriver kærligheden mellem Gud og menigheden. Relationen mellem Gud og hans folk beskrives med kærlighedens ord. ”Vi elsker”, siger apostlen Johannes, ”fordi Gud elskede os først” (1 Joh 4,19). Menigheden er bruden og Jesus er brudgom. Det er det gennemgående tema i Bibelen.

I v. 5 i sangen f.eks. står der: ”Due, kunne du begrunde hvad nu der sker!” Hvad betyder det? Spørger man en due om at begrunde noget? Nej, duen kan ikke begrunde, men duen er turtelduen, som er en beskrivelse af Jesu menighed. Guds menighed ser og begrunder, at blomsterne dækkes og dagene er hårde. Vi ser og mærker modgangen og længes efter lyset.

Det er menigheden, som længes efter at høre Jesu røst. Mens vi venter og længes med spejdende øje, da må vi begrunde og udforske den verden vi lever i med troens øje. Nu ser vi duens olieblad, men en dag skal vi ikke vente mere. Det er frelsens og befrielsens dag.

 

Dialogsalme

Vi længes, vi trænges, vi ser frem til, at vi igen kan nyde livet sammen uden at være bange for at smitte eller blive smittet. Hvornår sker det? Mens vi mærker modgange, så holder vi øje med Gud, som er på tronen. Han er kongernes konge. Han er Mægtig og intet er umuligt for ham. Vi må hele tiden lytte efter Guds røst og samtidig fortælle til Gud, hvordan vi har det. Her er salmen en kolossal hjælp til denne dialog med Gud.

Salmen er bygget op som en dialog mellem den længselsfulde sjæl og Kristus. Det er Jesus, som taler i v. 1 og 3 & 5-6. Menigheden taler i v. 2 og 4. Det vigtigste er ikke, at jeg får svar på alle mine spørgsmål, men at jeg holder mig nær til ham, der elsker mig og vil være min hjælp i nøden. Vores trange tider skrider kun langsomt fremad (v. 2). Men når vi holder os nær til Gud, så ser vi tegnene på forsommeren, som en dag vil folde sig ud i den evige sommer.

 

 

Find oliebladet

Da Noa så duen komme med et olieblad, så vidste han, at nu var tiden kort. Snart ville ventetiden i isolation inde i arken være til ende. Salmen opfordrer til at finde oliebladet. Det olieblad som kan give os håb. Det handler ikke bare om et håb, men håbet. Vi lever i trange tider, men der er et håb om bedre tider.

I de tider, vi lever i nu, må vi hver især prøve at finde de grønne håbsblade, der viser, at der er håb og tegn på bedre tider. Her kan man bruge salmen til at indgyde håb og se tegnene.

Men salmen har et langt dybere indhold og minder os om, at så længe vi lever her på jorden, vil vi møde modgang og nogle gange også så kraftig modgang, at der virkelig er tale om trængselstider. Der er kun en, som da kan hjælpe og trøste: Det er Jesus. Han er førstegrøden, som har brudt igennem dødens vægge og banet vejen til livet uden død og modgang. Han lover ikke bare, at det nok skal gå, men han lover det evige liv sammen med ham. Vi ser ikke bare frem til en sommer, men til den evige sommer sammen med Jesus i det himmelske rige. Guds ord og Guds løfter er det olieblad, som giver os dette håb. Snart kommer han, min elskede, og da skal vi for altid være sammen med Herren.

Endnu er vi der ikke. Men det er, som der siges i v. 1, at det er kun ved vente, at vi skal hente. Derfor opfordres vi til at vente på Herren, idet vi tier og bier. Til dem, der stoler på Jesus, lover han ikke bare lidt bedre tider, men helt nye tider.

 

Per Munch, sognepræst.

+ billede: Per

 

 

Mel.: A.P. Berggreen 1854

                      Th. Laub 1917

1. Her vil ties, her vil bies,

                      her vil bies, o svage sind!

                      Vist skal du hente, kun ved at vente,

                      kun ved at vente, vor sommer ind.

                      Her vil ties, her vil bies,

                      her vil bies, o svage sind!

 

2. Trange tider langsomt skrider,

                      langsomt skrider. Det har den art.

                      Dagene længes, vinteren strenges,

                      vinteren strenges. Og det er svart.

                      Trange tider langsomt skrider,

                      langsomt skrider. Det har den art.

 

3. Turteldue, kom at skue,

                      kom at skue! Bag gærdet hist

                      dér skal du finde forsommers minde,

                      forsommers minde, alt grøn på kvist.

                      Turteldue, kom at skue,

                      kom at skue bag gærdet hist!

 

4. Eja, søde førstegrøde,

                      førstegrøde af bliden vår!

                      Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,

                      lad mig nu gyse. Det snart forgår.

                      Eja, søde førstegrøde,

                      førstegrøde af bliden vår!

                     

5. Due, kunne du begrunde,

                      du begrunde, hvad der nu sker!

                      Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,

                      blomsterne dækkes, jo mer det sner.

                      Due, kunne du begrunde,

                      du begrunde, hvad der nu sker!

                     

6. Kom, min due, lad dig skue,

                      lad dig skue med olieblad!

                      Se! nu er stunden næsten oprunden,

                      næsten oprunden, som gør dig glad.

                      Kom, min due, lad dig skue,

                      lad dig skue med olieblad!

                                            Højs 2,11-14

                      Hans Adolph Brorson (1765).

 

April 2020

Bønnens gave  

De fleste mennesker kender til det at bede til Gud. Ikke alle taler højt om det, men når nøden er der, så bedes der bønner til Gud. Nogle oplever bønnen som en pligt, noget man skal. Men bønnen er ikke noget, vi skal, men den er en gave, som Gud giver os. Lad os pakke op for denne gave.

 

Samtale med Gud

I bønnen taler vi med Gud, og Gud taler med os. Bønnen er altså en samtale mellem Gud og os. Det kan være en ordrig samtale, men det kan også være en samtale uden ord. Når man går hånd i hånd med sin elskede eller med sine børn, så kan man snakke sammen, men man kan også kommunikere gennem hånden. Sådan er det at bede til Gud.

Da Moses skulle føre Israels folk fra Egypten til Israel stod han lige pludselig over for at kæmpe problem. Han havde Egyptens hær lige i hælene, bjerge til begge sider og havet foran sig. Han og hele Israels folk var klemt inde i et hul. Nøden var stor.

Da sagde Gud til Moses: ”Hvorfor råber du til mig?”. Vi hører intet om, at Moses råber til Gud. Men det gjorde han altså, og den bøn hører Gud. Da får Moses besked på, at han skal løfte staven ud over havet og kløve det, så Israels folk kan gå tørskoet gennem havet.

 

Bønnens ord

En samtale er ikke enetale. I bønnen taler Gud, og vi taler. Det er en gave, at vi må tale med Gud. Hvor som helst og når som helst må vi tale med Gud om hvad som helst. Når vi kan bede til Gud, skyldes det, at han indbyder os til at bede. Himmelens og jordens skaber, vor kære frelser siger: ”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig” (Sl 50,15).

I nøden er det godt at vide, hvor man skal gå hen. Gud har sagt, at vi skal bede til ham, og han har lovet, at han vil høre vores bøn. Lad os derfor frimodigt råbe til Gud på nødens dag. Vi har for så vidt ubegrænset taletid, men bøn er ikke en monolog, men samtale. Når vi har råbt, så må vi lytte efter, hvad Gud vil sige til os.

 

Bønhørelse

Vi beder til Gud, og så er det Guds sag at bestemme, hvordan og hvornår han vil svare. Det er jo også det, vi beder om i Fadervor, hvor vi netop beder om, at hans navn må blive holdt helligt, at hans rige må komme og at hans vilje må ske. Det vigtigste og mest afgørende er at Guds navn holdes helligt, at hans rige kommer, og at hans vilje sker. Så kan vi derefter bede om det daglige brød og alt andet.

Gud vil ikke bare besvare alle vores ønsker, men han vil gennem bønnen knytte os tæt til ham. Igennem bønnen og samtalen med Gud styrkes relationen mellem Gud og os. Han er vores Far, og vi er hans kære børn. Tænk om et barn havde fået opfyldt alle sine ønsker. Det havde ikke været til at holde ud, hverken for barnet eller for omgivelserne. Sådan er det også med os. Vi får ikke opfyldt alle vores ønsker, men gennem bønnen lærer vi Gud bedre at kende.

 

Bønnens glæde

Bønnen er troens sprog. I tro taler vi med Gud om alt det, der ligger os på sinde. At tro handler ikke bare om at mene noget, men om at leve og tale med Gud. Gennem bøn lærer vi Gud at kende. Bønnens glæde er da på en særlig måde at lytte, når Gud taler til os. Da Jesus tog afsked med sine disciple sagde han:

”I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer” (Joh 16,20). Det kan godt være, at vi skal sørge, men vores sorg skal vendes til glæde, en glæde som ingen kan tage fra os. Og i v. 24 fortsætter Jesus med at sige:

”Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen”. Bønnen i Jesu navn handler om, at vi for Jesu skyld kan komme frem for Guds ansigt og tale åbent om alt. Det er ikke min bøn, der giver mig glæde, men det er min glæde, at i Jesu navn er min synd tilgivet, ene og alene fordi Jesu blod renser al min synd. I Jesu navn er mine bønner hørt. Derfor kan vi sige: ”Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen” (Ef 3,20-21). Det er bønnens glæde.

 

Sognepræst

Per Munch

 

 

December 2019

Glædelig jul

Når vi ønsker hinanden glædelig jul, kan vi lægge meget forskelligt i dette ønske. Hvad er en glædelig jul? Hvad skal der til, for at det bliver eller blev en god jul? Vores julefejring kan være meget forskellig, men julens budskab binder os sammen ikke bare i vores lille land, men ud over hele jorden.

 

Gud blev menneske

Julens budskab er, at Gud blev menneske. Julens glade budskab er ikke bare, at et barn er født, men at dét barn, som blev født i Betlehem på det tidspunkt, hvor Augustus holdt folketælling, er Guds søn.

Juleevangeliet begynder med de kendte og slidte ord: ”Og det skete i de dage”. Julenat blev Jesus født. Det er den nat, vi aldrig glemmer, og aldrig bliver træt af at høre om. Ja, det er faktisk så stor en begivenhed, at vi har nulstillet hele verdens tidsregning efter Jesu fødsel.

 

Det betyder, at…

Allerede den nat, hvor Jesus blev født, forklarede Guds engel for hyrderne på Betlehems marker, hvad det betyder og indebærer, at Jesus er blevet født. Englen fortæller ikke bare, at Jesus blev født men også hvorfor, han blev født.

Maria skulle føde et barn, som skulle være verdens frelser. Hun skulle føde Guds egen søn, og derfor skulle barnet også kaldes helligt. Han skal blive stor, sagde englen, og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans faders Davids trone. Han skal være konge, og der skal ikke være ende på hans rige.

 

Tegnet

Den evige konge blev født og svøbt i en krybbe. Det er ikke til at forstå. Julens tegn er et barn, der ligger i en krybbe. Ligesom korset er påskens tegn, sådan er en krybbe med et barn julens tegn. Det er ikke juletræet, der er julens tegn. Juletræet er bare noget, vi har indført i visse dele af verden. Men Gud har givet os dette tegn: Et barn der ligger i en krybbe.

Hvis vi vil finde Gud, så må vi gå til krybben og korset. Der er Gud. Ved krybben sidder Maria med Kongebarnet. Maria havde ikke bare født sit barn; hun havde født Guds egen søn. Og der sad hun ved krybben med sit barn og med Guds søn i sine arme.

 

Tanken står stille

Når man prøver at tænke over julens budskab, må man bare erkende, at nu står min tanke stille. Det er mere end vi kan fatte. Maria sidder med et barn, der skal passes og plejes. Men samtidig er barnet Gud, som har skabt verden. Det er som H. C. Andersen så smukt udtrykker det: ”Barn Jesus i en krybbe lå, skønt Himlen var hans eje”. Han ejer solen, månen og alle stjernerne, og nu lader han sig føde, og det endda under usle vilkår. Hvor meget fattede Maria af dette? Jeg kan så godt lide, at der står skrevet, at Maria gemte alle disse ord i sit hjerte. I hovedet kunne de ikke rummes, men i hjertet, gemte hun dem og grundede over dem.

 

Kæmpe stor glæde

I julens budskab kommer Gud til os og viser sin store kærlighed. Denne kærlighed gemmes i hjertet.

Som Guds søn var han hellig og derfor uden synd. Derfor kunne han bære vores synder og betale for vores skyld.

Som sandt menneske kunne han bære vores synder og som sand Gud kunne han sone dem. Så højt elskede Gud verden, at han sendte sin søn til os.

Derfor sang englene: Ære være Gud. Hyrderne gav denne sang videre til Maria.

Og i dag siger vi til hinanden: Kom lad os ham tilbede. Ære være Gud.

Glædelig jul.

 

Sognepræst Per Munch

Glædelig jul

 

Når vi ønsker hinanden glædelig jul, kan vi lægge meget forskelligt i dette ønske. Hvad er en glædelig jul? Hvad skal der til, for at det bliver eller blev en god jul? Vores julefejring kan være meget forskellig, men julens budskab binder os sammen ikke bare i vores lille land, men ud over hele jorden.

 

Gud blev menneske

Julens budskab er, at Gud blev menneske. Julens glade budskab er ikke bare, at et barn er født, men at dét barn, som blev født i Betlehem på det tidspunkt, hvor Augustus holdt folketælling, er Guds søn.

Juleevangeliet begynder med de kendte og slidte ord: ”Og det skete i de dage”. Julenat blev Jesus født. Det er den nat, vi aldrig glemmer, og aldrig bliver træt af at høre om. Ja, det er faktisk så stor en begivenhed, at vi har nulstillet hele verdens tidsregning efter Jesu fødsel.

 

Det betyder, at…

Allerede den nat, hvor Jesus blev født, forklarede Guds engel for hyrderne på Betlehems marker, hvad det betyder og indebærer, at Jesus er blevet født. Englen fortæller ikke bare, at Jesus blev født men også hvorfor, han blev født.

Maria skulle føde et barn, som skulle være verdens frelser. Hun skulle føde Guds egen søn, og derfor skulle barnet også kaldes helligt. Han skal blive stor, sagde englen, og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans faders Davids trone. Han skal være konge, og der skal ikke være ende på hans rige.

 

Tegnet

Den evige konge blev født og svøbt i en krybbe. Det er ikke til at forstå. Julens tegn er et barn, der ligger i en krybbe. Ligesom korset er påskens tegn, sådan er en krybbe med et barn julens tegn. Det er ikke juletræet, der er julens tegn. Juletræet er bare noget, vi har indført i visse dele af verden. Men Gud har givet os dette tegn: Et barn der ligger i en krybbe.

Hvis vi vil finde Gud, så må vi gå til krybben og korset. Der er Gud. Ved krybben sidder Maria med Kongebarnet. Maria havde ikke bare født sit barn; hun havde født Guds egen søn. Og der sad hun ved krybben med sit barn og med Guds søn i sine arme.

 

Tanken står stille

Når man prøver at tænke over julens budskab, må man bare erkende, at nu står min tanke stille. Det er mere end vi kan fatte. Maria sidder med et barn, der skal passes og plejes. Men samtidig er barnet Gud, som har skabt verden. Det er som H. C. Andersen så smukt udtrykker det: ”Barn Jesus i en krybbe lå, skønt Himlen var hans eje”. Han ejer solen, månen og alle stjernerne, og nu lader han sig føde, og det endda under usle vilkår. Hvor meget fattede Maria af dette? Jeg kan så godt lide, at der står skrevet, at Maria gemte alle disse ord i sit hjerte. I hovedet kunne de ikke rummes, men i hjertet, gemte hun dem og grundede over dem.

 

Kæmpe stor glæde

I julens budskab kommer Gud til os og viser sin store kærlighed. Denne kærlighed gemmes i hjertet.

Som Guds søn var han hellig og derfor uden synd. Derfor kunne han bære vores synder og betale for vores skyld.

Som sandt menneske kunne han bære vores synder og som sand Gud kunne han sone dem. Så højt elskede Gud verden, at han sendte sin søn til os.

Derfor sang englene: Ære være Gud. Hyrderne gav denne sang videre til Maria.

Og i dag siger vi til hinanden: Kom lad os ham tilbede. Ære være Gud.

Glædelig jul.

 

Sognepræst Per Munch

 

Oktober 2019

Herren kommer

Med dette nummer af kirkebladet befinder vi os ved afslutningen af kirkeåret, og et nyt banker på døren. Første søndag i advent tager vi hul på et helt nyt kirkeår.

Advent er en herlig tid, som stimulerer alle vores sanser. Hver især har mange forskellige forventninger og traditioner, som vi gerne vil have opfyldt. Men hvad er advent, og hvad betyder det?

 

Han kommer

Advent betyder ”komme”. Advent har fra gammel tid været en forberedelsestid, hvor man i stilhed og eftertænksomhed har fordybet sig i det store spørgsmål: Hvem er det, som kommer? Der er noget stort i vente. Hvem er det, som kommer, og hvad sker der?

Det er Jesus, som kommer, og i advent hører vi så søndag efter søndag om:

1. Jesus kom

2. Jesus kommer til mig

3. Jesus kommer igen.

Igennem hele Det gamle Testamente hører vi om en, som skal komme. Det er Messias. Jesus er den lovede Messias. Jesus kom til denne jord, og julenat blev han født i Betlehem.  Jesus kommer så til den enkelte af os og fortæller, at han er Guds lovede Messias. Han er frelseren, som nu kommer til mig. Samtidig sagde Jesus så også, at en dag kommer han tilbage for at genoprette Guds rige på jorden.

 

Ærens konge kommer

I adventssalmerne synger vi om ham, som kommer. I salmen ”Tak og ære være Gud” (DDS 80) synger vi bl.a.:

Kom, du ærens, konge, kom!

Hjertet er din ejendom;

rens det, dan det, som du vil,

jeg kun dig vil høre til.

Vi takker Gud, fordi han er trofast og har indfriet sine løfter. ”Tak og ære være Gud, som har ført sit løfte ud og til syndres salighed sendt sin kære Søn herned”. Det er en meget kort, men præcis beskrivelse af advents- og julebudskabet.  Gud har sendt sin Søn herned. Målet med at sende sin søn til jorden udtrykkes med ordene: ”syndres salighed”.

Som følge af at Jesus nu går blandt os som vores frelser og tilbyder os frelse, fører det til, at vi vender os til ham og siger: Kom, du ærens, konge, kom!”. Mit hjerte tilhører dig, og derfor beder vi om, at Jesus vil komme ind i vores hjerte, for vi ønsker at høre Gud til.

 

Rod i hjertet

I mit hjerte er der meget rod. Mit liv er ikke perfekt. Men Gud kommer til de uperfekte. Han har set et rodet hjerte så mange gange før. Derfor beder vi om, at han vil rense og danne vort hjerte, for vi ønsker så stærkt at høre ham til. Han baner vej til hjertet og kommer med sin trøst og glæde. Jesus er trøsteren. Han fylder os med trøst. Han er al trøsts Gud.

I forbindelse med advent er der mange der år efter år lytter til Händels Messias. Det er et fantastisk flot og indholdsrigt musikstykke, som begynder med ordene: ”Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud”. Det er et citat fra Es. 40,1. Til Israels folk, der sad i fangenskab, lød der nu et glædesbudskab. Gud ville selv komme og give dem frihed. Han banede selv vejen og kom til dem med trøst.

 

Ventetid

Adventstid er en ventetid. I lang tid, ikke bare timer og dage, men århundreder havde man i Israel ventet på Messias. Det kan være svært at vente længe, når det er noget, man glæder sig til. Det kender børnene til. Utallige gange siger børnene i adventstiden: Nu kan jeg ikke vente mere. Men når man venter, så skal man vente. Advent er en ventetid. Men det er ikke en passiv ventetid, hvor man bare kigger ud i luften. Det er en aktiv ventetid, hvor vi fordyber os i, hvad det er, vi venter på, ja, hvem det er, vi venter på. Derfor lyder det igennem hele adventstiden: Vent på Herren.

 

Nyt kirkeår

Advent er begyndelsen på et nyt kirkeår. Og det, der ligger foran os, er ikke blot nogle højtider. Kirken eksisterer ikke bare, når det er jul. Nej kirken eksisterer og har et budskab til hver eneste dag. Det, der ligger foran os i det nye kirkeår, er et budskab, som gælder hver dag. Udtrykt med Grundtvigs ord: ”Herrens år med vor Guds velbehag, nu bringer os glæde hver Herrens dag” (DDS 74).

Det blev jul, det blev påske, og det blev pinse. Heraf følger, at der er et budskab til hver og en af os, hver eneste dag i året. Det er den sande glæde.

Glædelig advent!

Sognepræst Per Munch

 

 

 

August 2019

Solopgangen fra det høje

Kalkmaleriet over korbuen i Ny Kirke er noget af det første, man ser, når man træder ind i kirken. Men hvor de øvrige kalkmalerier er ret enkle at gå til, så er dette umiddelbart ikke så let at forstå.

I kirkens informationsfolder oplyses det: ”Over korbuen en ornamentbort der krones af en figur, der forestiller Kristus på den vingede verdenskugle.  Han er iført lændeklæde og kappe og har en dunhammer i de bundne hænder. Om hans hoved stråler en glorie”.

 

Underligt maleri

I flere år har dette maleri ikke sagt mig noget. Tværtimod har jeg ikke brudt mig om det, da jeg syntes, at det fremstillede Kristus på en underlig måde. Derfor har jeg ofte sprunget det over, når jeg har haft rundvisninger i kirken. Men for nogle år siden skete der noget, der totalt ændrede mit syn på kalkmaleriet.

Under en rundvisning for en gruppe kunstinteresserede, ville de vide noget mere om det. Jeg bad dem om at hjælpe mig, og en kvinde fra England rejste sig og sagde flere gange, at billedet jo vender mod øst, og at der er sol omkring hans ansigt. Det må være ”Retfærdighedens sol” (the sun of righteounes), og langsomt arbejdede vi os frem til Malakias´ Bog kapitel 3 vers 20, hvor der står:

Men for jer, der frygter mit navn,
skal retfærdighedens sol stråle frem,
under dens vinger er der helbredelse.
I skal komme ud og springe omkring

som fedekalve.
 

Øjenåbner

Dette vers blev en øjenåbner for mig. Kristus har mange navne. Han kaldes bl.a. ”Solopgangen fra det høje”, og han kaldes også for ”Retfærdighedens sol”. Som morgensolen spreder nattens mørke og bringer lys og varme med sig, skal retfærdighedens sol sprede mørket på denne jord. Denne ”Retfærdighedens sol” skal sprede og dermed sejre over mørket i denne syndige verden.

Retfærdighedens sol er Kristus. Han er iført retfærdighedens kappe (Es 61,10). Herren er vor retfærdighed (Jer 23,6), han dømmer med retfærdighed, og han giver os sin retfærdighed.

 

Forårskåde kalve

Profeten Malakias beskriver dette med et morsomt billede: Kristenlivet beskrives som forårskåde kalve, der er kommet på græs. De troende ligner kalve, der boltrer sig i glæden over at være kommet ud af den mørke stald til lyset og friheden under den opgående sol. Guds folk er kommet ud af den mørke stald – ud i friheden – og kan boltre sig som Guds glade børn.

 

Vingede jordklode

Retfærdssol skal komme med lægedom under sine vinger. Under Guds vinger eller under retfærdighedens vinger er der lægedom. Kristus hersker over hele jordkloden, og for os alle gælder det, at der er frelse og omsorg under Guds nådes vinger. Solens vinger kan være dens stråler, der ligesom vinger breder sig ud over hele jorden med varme og lys.

 

 

Salmebogen

Efter denne opdagelse fandt jeg flere sange i Salmebogen, som lige netop forklarer dette vers og maleri. Tag f.eks. Charles Wesleys overvældende glade julesang: Hør hvor englesangen toner. (DDS  111). I vers 3 står der:

Hil dig, du, som fred os bringer,

retfærdssol med lys og vår.

Under dine stærke vinger

liv og lægedom vi får.

Du forlod din høje trone,

gav os livets gyldne krone,

byder sønderknuste ly,

giver lys og håb på ny.

Ære være Herren Gud

for et saligt glædesbud.

 

I sangen ”Gør døren høj” (DDS 84) hører vi om det samme tema i v. 2 og v. 5.

2. Retfærdig kommer han herned

og bringer liv og salighed;

sagtmodig er med hjælp han nær,

barmhjertighed hans scepter er.

                     

5. Han er den rette glædessol,

som lyser fra Guds nådestol;

ved ham, Guds Søn, det lysne må

udi vort hjertes mørke vrå.

 

I sangen ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud” (DDS 31 vers. 3) hører vi om kærlighedsvingen.

Hvor dyrebar er dog din miskundhed Gud

hvor menneskebørnene bygge

i mulm er kærlighedsvingen bredt ud

vi skjuler os under dens skygge

 

Det at være under Guds kærlige vinger giver tryghed og glæde. Som hønen kalder kyllingerne til sig, når der er fare på færde, sådan kalder Gud på os og skjuler os under sine vinger.

 

Retfærdighedens sol

Da jeg senere hen havde besøg af en af de små klasser, ville de vide, hvad det der billede betød. Jeg forsøgte at forklare det så kort og børnevenligt som muligt og sagde bl.a., at Jesus havde en gylden krone. Så var der en, der afbrød og sagde: ”Jeg synes det ligner en sol”. Det var endnu en gave til mig. Selv et barn kan se, at Kristus er omgivet af en sol, ja retfærdssolen, som giver liv og lægedom. Jesus er virkelig solopgangen fra det høje, som kom for at besøge og forløse sit folk.

 

Glædessol

Jesus er den rette glædessol. Han bringer lys, varme og glæde. Der hvor Jesus er, der er liv og glæde, og han deler sin glæde med os.

Han er retfærdighedens sol. Han er den retfærdige, der giver os sin retfærdighed. Vi er ikke retfærdige i os selv, men han giver os den retfærdighed, som gør, at vi kan bestå for hans hellige ansigt.

Nu er jeg meget glad for dette kalkmaleri. Det fortæller og minder mig om, at Jesus er min glæde.

Solopgangen fra det høje

Kalkmaleriet over korbuen i Ny Kirke er noget af det første, man ser, når man træder ind i kirken. Men hvor de øvrige kalkmalerier er ret enkle at gå til, så er dette umiddelbart ikke så let at forstå.

I kirkens informationsfolder oplyses det: ”Over korbuen en ornamentbort der krones af en figur, der forestiller Kristus på den vingede verdenskugle.  Han er iført lændeklæde og kappe og har en dunhammer i de bundne hænder. Om hans hoved stråler en glorie”.

 

Underligt maleri

I flere år har dette maleri ikke sagt mig noget. Tværtimod har jeg ikke brudt mig om det, da jeg syntes, at det fremstillede Kristus på en underlig måde. Derfor har jeg ofte sprunget det over, når jeg har haft rundvisninger i kirken. Men for nogle år siden skete der noget, der totalt ændrede mit syn på kalkmaleriet.

Under en rundvisning for en gruppe kunstinteresserede, ville de vide noget mere om det. Jeg bad dem om at hjælpe mig, og en kvinde fra England rejste sig og sagde flere gange, at billedet jo vender mod øst, og at der er sol omkring hans ansigt. Det må være ”Retfærdighedens sol” (the sun of righteounes), og langsomt arbejdede vi os frem til Malakias´ Bog kapitel 3 vers 20, hvor der står:

Men for jer, der frygter mit navn,
skal retfærdighedens sol stråle frem,
under dens vinger er der helbredelse.
I skal komme ud og springe omkring

som fedekalve.
 

Øjenåbner

Dette vers blev en øjenåbner for mig. Kristus har mange navne. Han kaldes bl.a. ”Solopgangen fra det høje”, og han kaldes også for ”Retfærdighedens sol”. Som morgensolen spreder nattens mørke og bringer lys og varme med sig, skal retfærdighedens sol sprede mørket på denne jord. Denne ”Retfærdighedens sol” skal sprede og dermed sejre over mørket i denne syndige verden.

Retfærdighedens sol er Kristus. Han er iført retfærdighedens kappe (Es 61,10). Herren er vor retfærdighed (Jer 23,6), han dømmer med retfærdighed, og han giver os sin retfærdighed.

 

Forårskåde kalve

Profeten Malakias beskriver dette med et morsomt billede: Kristenlivet beskrives som forårskåde kalve, der er kommet på græs. De troende ligner kalve, der boltrer sig i glæden over at være kommet ud af den mørke stald til lyset og friheden under den opgående sol. Guds folk er kommet ud af den mørke stald – ud i friheden – og kan boltre sig som Guds glade børn.

 

Vingede jordklode

Retfærdssol skal komme med lægedom under sine vinger. Under Guds vinger eller under retfærdighedens vinger er der lægedom. Kristus hersker over hele jordkloden, og for os alle gælder det, at der er frelse og omsorg under Guds nådes vinger. Solens vinger kan være dens stråler, der ligesom vinger breder sig ud over hele jorden med varme og lys.

 

 

Salmebogen

Efter denne opdagelse fandt jeg flere sange i Salmebogen, som lige netop forklarer dette vers og maleri. Tag f.eks. Charles Wesleys overvældende glade julesang: Hør hvor englesangen toner. (DDS  111). I vers 3 står der:

Hil dig, du, som fred os bringer,

retfærdssol med lys og vår.

Under dine stærke vinger

liv og lægedom vi får.

Du forlod din høje trone,

gav os livets gyldne krone,

byder sønderknuste ly,

giver lys og håb på ny.

Ære være Herren Gud

for et saligt glædesbud.

 

I sangen ”Gør døren høj” (DDS 84) hører vi om det samme tema i v. 2 og v. 5.

2. Retfærdig kommer han herned

og bringer liv og salighed;

sagtmodig er med hjælp han nær,

barmhjertighed hans scepter er.

                     

5. Han er den rette glædessol,

som lyser fra Guds nådestol;

ved ham, Guds Søn, det lysne må

udi vort hjertes mørke vrå.

 

I sangen ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud” (DDS 31 vers. 3) hører vi om kærlighedsvingen.

Hvor dyrebar er dog din miskundhed Gud

hvor menneskebørnene bygge

i mulm er kærlighedsvingen bredt ud

vi skjuler os under dens skygge

 

Det at være under Guds kærlige vinger giver tryghed og glæde. Som hønen kalder kyllingerne til sig, når der er fare på færde, sådan kalder Gud på os og skjuler os under sine vinger.

 

Retfærdighedens sol

Da jeg senere hen havde besøg af en af de små klasser, ville de vide, hvad det der billede betød. Jeg forsøgte at forklare det så kort og børnevenligt som muligt og sagde bl.a., at Jesus havde en gylden krone. Så var der en, der afbrød og sagde: ”Jeg synes det ligner en sol”. Det var endnu en gave til mig. Selv et barn kan se, at Kristus er omgivet af en sol, ja retfærdssolen, som giver liv og lægedom. Jesus er virkelig solopgangen fra det høje, som kom for at besøge og forløse sit folk.

 

Glædessol

Jesus er den rette glædessol. Han bringer lys, varme og glæde. Der hvor Jesus er, der er liv og glæde, og han deler sin glæde med os.

Han er retfærdighedens sol. Han er den retfærdige, der giver os sin retfærdighed. Vi er ikke retfærdige i os selv, men han giver os den retfærdighed, som gør, at vi kan bestå for hans hellige ansigt.

Nu er jeg meget glad for dette kalkmaleri. Det fortæller og minder mig om, at Jesus er min glæde.

 

 

Juni 2019

Sommer og sol

Mon ikke de fleste af os har det sådan, at vi glæder os til sommeren. Men hvad er det, vi glæder os til? For nogle er det helt sikkert varmen. For andre er det ferien, sommerferien, hvor man bare kan slappe af i flere uger. Og der er et hav af andre årsager til, at vi glæder os.

Man kan næsten ikke sige ”sommer og sol” uden at komme til at tænke på sangen om ”sommer og sol, havet og blæsten og en duft af kaprifol”. Det er en skøn sang, som er med til at stimulere alle ens sanser og få en til at slappe af.

 

Ferie

Går man i skole, så byder sommeren på 6 ugers sammenhængende ferie, før man rykker op i næste klassetrin. Er man på arbejdsmarkedet, har man ret til nogle ugers sammenhængende sommerferie. Ferieloven sikrer, at vi alle på en eller anden måde kan få mulighed for at slappe af fra det daglige arbejde. Efter at vi i Danmark i mange år har kæmpet for retten til ferie, så er der nu dukket det problem op, at mange har svært ved at holde ferie. I stedet for tager de arbejdet med sig på ferie via deres mobil og computer.

Jeg er ikke sikker på, at alle har brug for at slippe deres arbejde i lange ferier, men mange af os har brug for det, og vi skal være taknemmelige for, at der er gode regler for, at vi kan gøre det.

I Guds ord lærer vi, at vi er skabt til at arbejde og hvile. Først og fremmest skal vi sørge for at have en god ugentlig rytme, hvor vi arbejder og holder hviledag. Men kroppen og sindet har også brug for hvileperioder i løbet af året.

 

Sommerlejre

Hvor kroppen og sindet har brug for ferie, så har troen ikke brug for ferie. Mange kristne mødeaktiviteter og børne- og ungdomsklubber holder sommerferie, men troen holder ikke ferie. Som hjælp til at troen kan styrkes og bevares, gives der ud over hele landet hver sommer gode tilbud om sommerlejre for alle aldersgrupper. Her møder man andre mennesker, og humøret er som regel højt. Sammen kan man over flere dage lytte til og dele Guds ord. Har man ikke prøvet det, så kan jeg kun sige, at det er værd at prøve. Der er tilbud om Bibelcamping til alle aldre, og til børnene er der tilbud om lejre for alle alderstrin. Desuden er der Bondegårdslejr, Sportscamp osv.

 

Frivillige

Disse mange lejre arrangeres af en stor flok frivillige. Uden frivillige ville der ikke være noget, der hed sommerlejre. Vi har alle brug for at slappe af, som for nogen betyder at lave ingenting. Men man kan også fornyes og få kræfter ved at lave noget andet. Ferie handler ikke bare om slappe af, men også om at fornyes sammen med andre. Mange steder efterlyser man frivillige til at stå for sommerlejre. Nogle skal stå for køkkenet, andre skal være ”praktiske grise”, nogle skal arrangere aktiviteter osv. Der er brug for alle slags ledere. Jeg har i hele mit lange liv været engageret i sommerlejre - både som bruger og som arrangør. Jeg kan bevidne, at det er kæmpestort at lytte til Guds ord og være sammen med andre over flere dage.

 

Solens varme og oplysning

Mens solen skinner, og fuglene synger, og jordbærrene smager rødt og sødt, så er der en særlig stemning og vilje til at lytte og fortælle. Når man så hører, at ”Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.” (1 Johs. 4,16), så kan man godt spørge: Hvad betyder det, og hvilke følger får det for mig? Når man en sommerdag hører Guds ord sammen med andre, så kan man opleve, at Guds ord er som solen, der lyser og varmer. Guds ord giver oplysning, men også varme og glæde.
 

Sol og skygge

Vi er glade for solen, og taler om solen. Men mange steder i verden, skinner solen så kraftigt, at man mere er optaget af skygge og regn. Det er jo noget, vi alle på en eller anden måde kender til. Når solen står højt på himlen og varmer, da er det godt at søge hen i skyggen.

Gud er både vores sol og skygge. I Salme 121,5-6 står der: ”Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side. Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten”.

 

Der findes en sol, som varmer mig

Når min nat har været lang og kold, så findes der en sol, som varmer mig. Det er Jesus. Han er solopgangen fra det høje. Han kommer med lys, varme og glæde. Den, der bliver i hans kærlighed, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Lad sommeren være en anledning til at høre om Gud. Lyt til ham, når han kommer som solen, skyggen eller regnen. Lad ikke sommeren gå hen og blive en åndelig tørketid. Benyt de mange anledninger til at opsøge steder, hvor Guds ord lyder. Guds ord er som en frisk kilde, og når man drikker af denne kilde, bliver man, som Kong David siger det, ”ung igen som en ørn”.

 

Sognepræst Per Munch

 

 

 

April 2019

Påske og pinse hænger sammen

Foråret er præget af de store kirkelige højtider påske og pinse og desuden flere andre helligdage. Højtiderne hører uløseligt sammen, men det er ikke altid nemt at få dem til at hænge sammen. Hvis ikke man ser deres sammenhæng, bliver højtiderne bare til: Julen kommer og går. Påsken kommer og går. Pinsen kommer og går.

Er man optaget af rengøring og måske bidt af rengøringsvanvid, så kan man nemt forbinde højtiderne med rengøringssangen:

Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand,
nu bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.

 

Jul, påske og pinse

En af de tekster som på smukkeste måde forbinder jul, påske og pinse finder vi i Paulus´ brev til Galaterne kapitel 4 vers 4-7:

”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn,

født af en kvinde, født under loven,

 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven,

for at vi skulle få barnekår.

Og fordi I er børn,

har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter,

 og den råber: Abba, fader!

Så er du da ikke længere træl, men barn.

Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.”

Med disse få ord er der peget på sammenhængen i troen på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Og i samme forbindelse ses den uløselige sammenhæng mellem højtiderne.

 

Tidens fylde

Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn. Det var ikke tilfældigt, da Jesus blev født. Det var nøje planlagt. Det skete i det øjeblik, som Gud havde haft i tanke hele tiden. Gennem århundreder havde Gud lagt det sådan til rette. Der er tryghed i disse ord: ”Tidens fylde”. Det udstråler overblik. Gud er Herre over tiden.

Tiden går, tiden løber, tiden snegler sig af sted. Sådan oplever vi det. Ja, men der er intet, der kan forstyrre Guds plan. Mit liv er i Guds gode hænder.

 

Jul

Da tiden var inde, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven. Julenat satte Gud en bror ved vores side. Nu skulle faldet genoprettes. For at genoprette og frelse os måtte Gud selv ordne sagen. Derfor sendte han Jesus.

Frelse handler om, hvad Gud gør. Gud er den aktive; det er ham, der frelser. Vi mennesker bliver frelst/frelses. Det er passiv form. Vi kan ikke frelse os selv. Der er nogen, som aktivt må frelse os. For at frelse os gik Gud ind i vor slægt og blev menneske som os. Som sand Gud og sandt menneske kan Jesus frelse os. Som sandt menneske kan han bære vores synder, og som sand Gud kan han sone vores synder og betale vores gæld.

Julens budskab bevæger sig lige over i påsken: ”Født af en kvinde, født under loven for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.” Målet med Jesu fødsel var, at han skulle løbskøbe os, og det hører vi om i påsken.

 

Påske

Påsken handler om Jesus, som gav sit liv på korset, fordi loven kræver, at den, der synder, skal dø. Jesus havde ikke selv syndet, men alle vores synder blev tilregnet ham, og så måtte han aflægge regnskab for alle vores synder og overtrædelser.

Han løskøbte os. Dvs. han købte os fri. Vores gæld var ubetalelig, men Jesus betalte for os. Han betalte ikke med sølv eller guld, men med sit eget blod. Jesus gjorde det, vi skulle, men ikke ville eller kunne.

 

Pinse

Pinse handler om, at Gud sender sin Ånd. Guds Ånd anvender julens og påskens budskab og giver det til os. Ved troen på ham bliver vi Guds børn, ”og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns Ånd i vore hjerter og den råber: Abba Fader!”. Guds ånd føder os på ny og gør os til Guds børn. Vi er ikke længere trælle, men børn.

Med få ord beskriver Paulus her sammenhængen mellem jul, påske og pinse. Ved Ånden gennem ordet lærer vi Gud at kende. Guds Ånd skaber og fornyer troen i vores liv, så vi kan få gavn og glæde af alt det, han gør for os. Uden Guds Ånds gerning ville vi ikke være i stand til at tro.

Kort sagt handler jul, påske og pinse om, at:

Jul: Gud sendte sin søn

Påske: Jesus købte os fri

Pinse: Gud giver os sin ånd og frelser os.

Sagt med andre ord: Gud sendte, Gud løste og Gud frelste. Der er en nøje sammenhæng mellem jul, påske og pinse.

 

Den dybe sammenhæng

I SalmenHil dig frelser og forsoner” (DDS 192) møder vi nogle dybe og befriende ord. I v. 7 bedes der en bøn:

Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet,

så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker

er den dybe sammenhæng!

Denne salme sætter ord på, at vi har brug for at komme ind i Guds dybe sammenhæng. Jesus er den dybe sammenhæng. Når vi fordyber os i ordet om Jesus, får vi sammenhæng i vores liv.

 

Sognepræst

Per Munch

Påske og pinse hænger sammen

Foråret er præget af de store kirkelige højtider påske og pinse og desuden flere andre helligdage. Højtiderne hører uløseligt sammen, men det er ikke altid nemt at få dem til at hænge sammen. Hvis ikke man ser deres sammenhæng, bliver højtiderne bare til: Julen kommer og går. Påsken kommer og går. Pinsen kommer og går.

Er man optaget af rengøring og måske bidt af rengøringsvanvid, så kan man nemt forbinde højtiderne med rengøringssangen:

Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand,
nu bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.

 

Jul, påske og pinse

En af de tekster som på smukkeste måde forbinder jul, påske og pinse finder vi i Paulus´ brev til Galaterne kapitel 4 vers 4-7:

”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn,

født af en kvinde, født under loven,

 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven,

for at vi skulle få barnekår.

Og fordi I er børn,

har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter,

 og den råber: Abba, fader!

Så er du da ikke længere træl, men barn.

Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.”

Med disse få ord er der peget på sammenhængen i troen på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Og i samme forbindelse ses den uløselige sammenhæng mellem højtiderne.

 

Tidens fylde

Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn. Det var ikke tilfældigt, da Jesus blev født. Det var nøje planlagt. Det skete i det øjeblik, som Gud havde haft i tanke hele tiden. Gennem århundreder havde Gud lagt det sådan til rette. Der er tryghed i disse ord: ”Tidens fylde”. Det udstråler overblik. Gud er Herre over tiden.

Tiden går, tiden løber, tiden snegler sig af sted. Sådan oplever vi det. Ja, men der er intet, der kan forstyrre Guds plan. Mit liv er i Guds gode hænder.

 

Jul

Da tiden var inde, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven. Julenat satte Gud en bror ved vores side. Nu skulle faldet genoprettes. For at genoprette og frelse os måtte Gud selv ordne sagen. Derfor sendte han Jesus.

Frelse handler om, hvad Gud gør. Gud er den aktive; det er ham, der frelser. Vi mennesker bliver frelst/frelses. Det er passiv form. Vi kan ikke frelse os selv. Der er nogen, som aktivt må frelse os. For at frelse os gik Gud ind i vor slægt og blev menneske som os. Som sand Gud og sandt menneske kan Jesus frelse os. Som sandt menneske kan han bære vores synder, og som sand Gud kan han sone vores synder og betale vores gæld.

Julens budskab bevæger sig lige over i påsken: ”Født af en kvinde, født under loven for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.” Målet med Jesu fødsel var, at han skulle løbskøbe os, og det hører vi om i påsken.

 

Påske

Påsken handler om Jesus, som gav sit liv på korset, fordi loven kræver, at den, der synder, skal dø. Jesus havde ikke selv syndet, men alle vores synder blev tilregnet ham, og så måtte han aflægge regnskab for alle vores synder og overtrædelser.

Han løskøbte os. Dvs. han købte os fri. Vores gæld var ubetalelig, men Jesus betalte for os. Han betalte ikke med sølv eller guld, men med sit eget blod. Jesus gjorde det, vi skulle, men ikke ville eller kunne.

 

Pinse

Pinse handler om, at Gud sender sin Ånd. Guds Ånd anvender julens og påskens budskab og giver det til os. Ved troen på ham bliver vi Guds børn, ”og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns Ånd i vore hjerter og den råber: Abba Fader!”. Guds ånd føder os på ny og gør os til Guds børn. Vi er ikke længere trælle, men børn.

Med få ord beskriver Paulus her sammenhængen mellem jul, påske og pinse. Ved Ånden gennem ordet lærer vi Gud at kende. Guds Ånd skaber og fornyer troen i vores liv, så vi kan få gavn og glæde af alt det, han gør for os. Uden Guds Ånds gerning ville vi ikke være i stand til at tro.

Kort sagt handler jul, påske og pinse om, at:

Jul: Gud sendte sin søn

Påske: Jesus købte os fri

Pinse: Gud giver os sin ånd og frelser os.

Sagt med andre ord: Gud sendte, Gud løste og Gud frelste. Der er en nøje sammenhæng mellem jul, påske og pinse.

 

Den dybe sammenhæng

I SalmenHil dig frelser og forsoner” (DDS 192) møder vi nogle dybe og befriende ord. I v. 7 bedes der en bøn:

Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet,

så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker

er den dybe sammenhæng!

Denne salme sætter ord på, at vi har brug for at komme ind i Guds dybe sammenhæng. Jesus er den dybe sammenhæng. Når vi fordyber os i ordet om Jesus, får vi sammenhæng i vores liv.

 

Sognepræst

Per Munch

 

 

Februar 2019

Guds nåde er helt frisk

Frisk mælk – friske brød. Varerne skal gerne være friske. Gammel mælk, hvor salgsdatoen er lige ved at være overskredet, går ikke som varmt brød. Ja, vi vil gerne have friske varer. Helt friske.

 

Har Guds nåde overskredet sidste salgsdato?

Ordet ”nåde” er et gammelt ord, og ”Guds nåde” er et gammelt begreb. Ordene virker lidt slidte og støvede. Kan Guds nåde så være frisk? Har Guds nåde ikke overskredet sidste salgsdato?

Det er ikke til at komme uden om, at mange betragter Guds nåde som et levn fra en tidligere tid. Det virker ikke appetitligt, spiseligt og vedkommende i år 2019. Hvorfor er det sådan? Hvis ikke man erkender sin synd og skyld over for Gud og sin næste, så har man heller ikke brug for nåde. Nåde betyder, at Gud elsker os og for Jesu skyld tilgiver os alt det onde, som vi har gjort, og alt det gode, som vi har forsømt at gøre.  Det er Guds vilje med os, at vi skal elske Gud af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vor styrke og vor næste som os selv. Denne kærlige hengivenhed skal ikke bare vises i nogle smukke ord og hensigtserklæringer, men i konkret handling. Og den, som bare på et punkt er kommet til kort over for Guds absolutte kærlighedsbud, har brug for Guds nåde.

 

Vor situation

Vi har alle syndet mod Gud i tanke, ord og handling og har brug for Guds nåde. Vi må bekende vores synder og bede om nåde. Når man bekender sin synd for Gud, så opdager man, at Guds nåde ikke bare er et gammelt begreb, men at det er helt friskt og har magt til at give nyt liv. Guds nåde er ikke en sådan lille ubetydelige del, men hele mit liv står og falder med, at Gud viser nåde. Viser Gud ikke nåde, så er jeg fortabt for evigt. Men Gud vil ikke, at nogen af os skal fortabes. Derfor sendte han Jesus til jorden, for at han skulle bære vores skyld. Dermed er Jesus blevet vores frelser. Da han gik på jorden viste han nåde. Han handlede nådigt og tilgav mennesker deres overtrædelser. Det gjorde han dengang, og det gør han stadig.

 

Så stor er Guds nåde

Denne nåde er helt frisk. Den kommer inde fra Guds eget hjerte. En ældre mand fortalte mig engang, at han hver morgen læste Salme 103 fra Salmernes bog i Det gamle Testamente. Hver morgen! Han sagde, at han blev så frisk og glad, når han læste denne salme. Derefter gik han ud og tog et brusebad, og så var han rigtig frisk og parat til dagen. Hver morgen blev han ”ung igen som en ørn”.

Hvad havde han læst og mødt i Salme 103? Bl.a. disse ord: ”Han tilgiver al din skyld”. Guds nåde er ikke bare frisk, men så stor, at Gud tilgiver al min skyld.  Endvidere havde han læst: ”Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab”. Salmen fortæller, hvem Gud er, hvad han gør, og hvor stor Guds nåde er: ”Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham”.

 

Guds nåde er helt frisk

”Den er ny hver morgen”. Sådan udtrykkes det i Guds ord om Guds nåde. Dagligt må jeg modtage ny nåde hos Gud. Guds nåde udbetales ikke som et engangsbeløb, som man så skal leve af resten af sit liv. Nej Guds nåde er overvældende stor, og han overøser os dagligt med kærlighed, tilgivelse og omsorg. I forbindelse med gudstjenesten lyder det ved velsignelsen:  ”Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig”. Hele Guds velsignelse, fred og glæde har sin grund i dette, at Gud er nådig mod os.

 

Bliv stærk ved nåden

Bliv stærk ved nåden i Kristus Jesus sagde apostlen Paulus engang til en ung medarbejder. I forbindelse med konfirmationen lyder de samme ord til de unge konfirmander. I konfirmationsvelsignelsen lyder det sådan: ”Han styrke dig med sin nåde til det evige liv”. Gud, som har genfødt os i dåben og skænket os syndernes forladelse, han kommer nu til os og styrker os ved sin nåde, så vi kan få det evige liv.

Guds nåde sammenlignes med en rislende kilde, som aldrig tørrer ud. Kilder og bække kan i sommerens tørke tørre ud, men Guds nådes kilde tørrer ikke ud. Derfor kan han også sige til den, som oplever, at livet er tørke og længsel: ”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.” (Es 12,3). Jesus er selv det levende friske vand, og den, som drikker af det vand, skal aldrig i evighed tørste (Joh 4,14).

 

Sognepræst Per Munch

 

Januar 2019

Godt nytår!

Godt nytår kan man sige på mange måder, og man kan tillægge det mange forskellige betydninger. Men hvad er egentlig et godt nytår, og hvad betyder det?

 

Vær velkommen, Herrens år

Salmedigteren Grundtvig udtrykker det sådan: ”Vær velkommen Herrens år og velkommen herhid! Sandheds Gud! Lad dit hellige ord oplive, oplyse det høje Nord! Velkommen nytår, og velkommen her!” (DDS 712).

Med disse ord udtrykker Grundtvig ikke bare et ønske, men beder en bøn til den sande Gud om, at han ved sit hellige ord vil oplyse os. Et godt nytår betyder, at Gud oplyser os. Vi lever i mørket, og kun Guds ord kan give os oplysning.

 

Gods nytår i Jesu navn

Guds Søn, som blev født julenat, fik navnet Jesus. Det betyder Herren frelser. Jesus kom til denne jord for at frelse os. Det er et stort privilegium, at vi kan ønske hinanden godt nytår i Jesu navn. For navnet Jesus rummer en uendelig rigdom. Det var ikke Maria og Josef, som fandt på navnet. Det var Gud, som sagde, at barnet skulle hedde Jesus, og begrundelsen var, at han skulle frelse os fra vores synder. Guds frelse er personen Jesus. Da den gamle Simeon i templet så det lille barn og tog det i sine arme, udbrød han: “Mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk” (Luk 2,30-31).

 

Fuldkommen nok

Navnet Jesus og dermed Jesus selv rummer frelsen fra synd, død og dom for alle folk på jorden. ”Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved,” fastslår apostlen Peter (ApG 4,12). Der findes ét og blot ét navn, hvorved vi kan blive frelst, og det er navnet Jesus! Navnet Jesus blegner aldrig, og dette navn er fuldkommen nok til, at vi kan blive frelst.

Når man ser på det nye år, så er der meget, der kan gøre os urolige og måske også bange. Derfor er det så godt at ønske for hinanden et godt nytår i Jesu navn. Jesus har lovet at gå med os alle dage – både de gode og mindre gode dage.

 

Nytåret henskride i Jesu navn!

Lad os derfor som Grundtvig ønske for hinanden, at nytåret må henskride i Jesu navn. Det giver tryghed i en usikker og omskiftelig verden.

 

1.Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

N.F.S. Grundtvig 1849

 

 

November 2018

Ord til liv

Julen forbindes ofte med brusende glæde og opløftet stemning. Men juledagene giver samtidig en god anledning til eftertanke og fordybelse, hvor vi sætter fokus på, hvad barnet i krybben betyder for os. Det gør vi her med juleevangeliet forkyndt af evangelisten Johannes (Joh 1,1-14). Det er ord til liv.

 

Overblik og skarphed

For hver af evangelisterne har man et symbol. Symbolet for Johannes er ørnen. Ørnen svæver højt oppe på himmelen og har overblik, men også evnen til at fokusere og stille skarpt. Det er lige det, vi møder her i juleevangeliet: Overblik og skarphed.

Johannes fører os helt fra skabelsens morgen til livet i dag og runder så den lange beretning om den evige Gud af med ordene: ”Ingen har nogen sinde set Gud”. Men det, at vi ikke har set Gud, er jo ikke det samme som, at han ikke er til. Og så stiller Johannes skarpt og siger: Jesus er Gud. Når Johannes forkynder juleevangeliet, så er der ikke meget plads til stald, krybbe og æsel. Men han fører os til det evige ord, og i det ord er der liv og lys.

 

Julelys

I julen tændes der mange lys. Men er julens lys kun dem, vi tænder, så er det mørkt, når sidste lys er brændt ned efter julen. Men julens lys er jo heller ikke dem, vi tænder, men derimod det lys, som Gud tænder.

Julenat tændte Gud sit lys. Da Jesus blev født, tændtes ikke bare tusind julelys, men Gud sendte og tændte det evige lys, som aldrig slukkes. Det er, som Johannes siger: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Alt blev til ved ham. I ham var liv, og livet var menneskers lys”.

Det var ikke tilfældigt, da Jesus blev født. Det var nøje planlagt. Alle de mange tidsangivelser i juleevangeliet med kejser Augustus, folketælling, Kvirinius, kong Herodes osv. sammenfattes i disse to ord: Tidens fylde.

 

Der er født jer en frelser

Jesus blev født for at redde og frelse os. Vi havde mistet livet sammen med Gud. Jesus er livet, og han kom for at give os det evige liv. For at frelse os, måtte Gud selv ordne sagen. Derfor sendte han Jesus.

Vi bliver frelst, eller frelses. Det er passiv form. Vi kan ikke frelse os selv. Det er Gud, som frelser. For at frelse os gik Gud ind i vor slægt og blev menneske som os. Som sandt menneske kan han bære vores synder, og som sand Gud kan han sone vores synd og betale vores gæld.

Julenat satte Gud en bror ved vores side. Nu skulle faldet genoprettes. Den store sammenhæng: Fader, Søn og Helligånd. Jul, påske og pinse. Skabelse, genløsning og helliggørelse, alle disse tråde føres tilbage til Betlehem. Her er tråden, der holder det hele sammen. Her er Ordet til liv. Jesus er Ordet, som giver os det evige liv.

 

September 2018

Høsten skal i hus

År efter år høster vi. Høstudbyttet varierer fra år til år. Det kan være en rekordhøst, og det kan gå helt galt. Nogle høster bær og frugt fra haven, og andre høster korn og majs på store marker. Uanset hvad man høster, så skal høsten i hus.

 

Høstens slid og glæde

Høst og slid hører sammen. Men høst og glæde hører også sammen. Der er noget helt specielt over høstdagene. Der slides, men hvor er man glad, når høsten er bjærget. Når høsten er kommet i hus, har det gennem alle årene været almindelig udbredt, at man samles for at takke Gud for høsten. Vi kan så og vande, men det er Gud, som giver væksten. Derfor skylder vi også Gud tak og ære. Ved en høstgudstjeneste synger man ofte salmen: ”Vi pløjed og vi så’de vor sæd i sorten muld” (DDS 730), og omkvædet lyder: ”Alle gode gaver de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed”.

 

Høstens mangfoldighed

Salme 104 i Det gamle Testamente fortæller om Guds store skaberværk. Det er svært at hænge med hovedet efter at have læst denne salme. Her siges, at Gud er nærværende i naturen, han er ikke fraværende. Han har skabt jorden med visdom og hele jorden er fuld af Guds skaberværk. Hvor jeg end vender mig hen, så må jeg bare forundret sige: ”Hvor er dine værker mange, Gud. Du har gjort dem alle i din store visdom.” Vi trænger til at genopdage, at Gud er nær. Gud glæder sig over sit skaberværk. Gud glæder sig over græsset, kornet, planterne, træerne og fuglene, og han vil dele sin glæde med os.

 

Høstens Herre er stor

”Herre, min Gud, du er stor!” står der i Salme 104 v. l. Når vi går i naturen og nyder al dens herlighed, kan vi finde på at sige, at Gud må have haft en finger med i spillet. Men Gud har ikke bare haft en finger med i spillet. Han har skabt og opretholder sit skaberværk. Gud, vores almægtige Far i Himmelen, har skabt både himmel og jord. År efter år ser vi, hvordan kornet sås og høstes. Vi ser, hvordan træerne sætter blade, som så falder af igen til efteråret. Vi ser, at svalen kommer og rejser sydpå igen. Vi ser det, men glemmer så let at takke Gud for disse herlige skaberværker.

 

Høstens følger

Alt, hvad vi har, er noget, som vi har fået givet. Høsten er også en gave, som Gud giver til os. Når man modtager gaver, siger man tak. Når vi sætter mad på bordet, så siger vi også Gud tak for alle de gode gaver. Mange betragter bordbøn som et levn fra fortiden. Men i bordbønnen takker vi Gud for maden og beder ham om at velsigne den for os. I bønnen ”Fadervor” har Jesus også lært os at bede: ”Giv os i dag vort daglige brød.” Vi tilbeder ikke jorden og naturen, men vi takker Gud, Himmelens og jordens skaber.

 

 

Juli 2018

Under stadig bøn

I løbet af foråret og sommeren oplever vi, hvordan det spirer og gror ude i naturen – både græs, blomster og ukrudt. Man kan ikke andet end glæde sig over denne vækst. Ligesom der er grøde og vækst i naturen, sådan gælder det også i kristenlivet. Troen og livet med Gud er ikke en tør og støvet sag, men tværtimod en levende vækst.

 

Vækst i menigheden

I Paulus´ brev til efeserne taler han om vækst i troen. Det er tankevækkende, at han hele tiden knytter det sammen med bønnen til Gud. ”Under stadig bøn” er det bærende i en kristens liv. Bøn er ikke noget, der skal overstås. Bøn til Gud svarer til vores åndedræt. Åndedræt skal ikke overstås. Åndedrættet viser, at der er liv og et hjerte, der banker. Sådan er bønnen en kristens åndedræt. Bønnen viser, at der er liv, og uden bøn er der hverken liv eller vækst.

 

Menigheden tilhører Gud

I Efeserbrevet kapitel 4, vers 11-16 hører vi om Guds folk, som lever i vækst. Menigheden tilhører Gud. I og med at han er frelser, er han også kirkens Herre. Guds menighed sammenlignes med et legeme og kaldes direkte for Kristi legeme.  Som lemmerne på et legeme supplerer og støtter hinanden, sådan hjælper og støtter de enkelte lemmer i menigheden hinanden. Hvis alle vil være fødder eller hænder eller øjne, så fungerer legemet ikke. Hvert enkelt lem på legemet har sin opgave og funktion. Sådan har hver enkelt af os også vores plads og opgave på Kristi legeme.

 

Ikke ens, men ét

Meningen med gudstjenester er, at vi skal udrustes til tjeneste. Vi kommer ikke til en gudstjeneste for at høre en præst, men vi kommer for at blive udrustet. Sangene, bibelteksterne, bønnerne, sakramenterne og prædikenen handler om, at vi i fællesskab bygges op. Vi har brug for hinanden.

I dåben blev vi forenet med Jesus. Vi er nu lemmer på Kristi legeme, og hver især er vi hinandens lemmer. Som lemmer på Kristi legeme kaldes vi til at komme sammen og holde sammen. Fællesskabet i Kristi kirke er præget af, at vi er ét, men ikke ens. Vi skal ikke være ens, men netop gennem vores forskellighed skal vi hjælpe og styrke hinanden.

 

Trinitatistiden

Kirkeårsmæssigt er vi nu inde i den periode, som kaldes Trinitatistiden. Det er den lange periode fra pinse til advent. Den liturgiske farve er grøn for at symbolisere liv og vækst. Sandheden tro i kærlighed vokser Guds kirke. Livet og væksten findes i sandheden, og sandheden er Jesus og det ord, som han har givet os. Gennem Guds ord holder Jesus os sammen. Og under stadig bøn kommer Guds folk til Jesus, der giver liv og glæde.

 

Maj 2018

I al sin glans nu stråler solen

Der er mange pinsesalmer, og så er der pinsesalmen, som man bare ikke kommer uden om: ”I al sin glans nu stråler solen” (DDS 290). Ved hjælp af billeder fra naturens verden beskriver Grundtvig i denne salme Helligåndens komme til jorden. Som alting i foråret spirer, blomstrer og springer ud, sådan kommer Guds ånd til jorden og skaber liv.

 

I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen
Salmen giver ikke en meteorologisk vejrudsigt, men en teologisk melding. Solen er Jesus. Han er livslyset, som stråler over nåde-stolen. Nådestolen er den korsfæstede og opstandne Jesus, som kommer til os med nåde.
 

I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale
Den forfriskende kølighed, som kan opleves i sommernætterne, er et billede på kirken i tiden mellem Jesu himmelfart og hans genkomst. Det er netop den tid, vi lever i her og nu. Her høres kirkens røst som den skønneste og herligste nattergalesang. Der synges om fred. For Jesus kom med fred, og han er vor fred.

 

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet
Her på jorden lever vi i støvets verden. Men hermed er ikke alt sagt, for med Helligåndens komme er der sat en ny dagsorden. Nu ånder det himmelsk over støvet. Jesus kom for at genoplive det dødelige, og der, hvor Helligånden er, der liv og glæde.

 

Det volder alt den Ånd, som daler, det virker alt den Ånd, som taler
Helligånden taler ikke af sig selv, men han taler det, som han får fra Gud. Helligånden taler os til os gennem Guds eget ord. Utallige kan bevidne, at mens de læste eller hørte Guds ord, så brændte det i deres hjerter. De kunne mærke, at der blev talt til dem.

 

Opvågner, alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner!

Alle toner, dvs. alle tungemål kaldes til at vågne og istemme lovsang til vor Gud. Alle folkeslag kaldes til at prise vores forsoner. Jesus er forsoneren, som kom med forligelse mellem Gud og mennesker. Med sin død bragte Jesus soning for menneskets synd over for Gud.

 

I Jesu navn da tungen gløder hos hedninger så vel som jøder
Jesus kom for at frelse både jøder og hedninger. Navnet Jesus betyder: Herren frelser. Jesu navn forener os. Der er så meget, der er adskilt i denne verden. Der er en mur mellem mennesker og Gud. Jesus rev denne adskillelsens mur ned. Lad os sammen takke ham for det.

 

Vor Gud og Fader uden lige! Da blomstrer rosen i dit rige
Gud er vores Far. Når Guds hellige Ånd har vist os hen til Faderen, så blomstrer roserne. Rosen er kærlighedens blomst. Helligånden kaldes Kærligheds og Sandheds Ånd. Helligånden, ikke tidsånden, viser os Faderens kærlighed til os.

 

Gud er nær

Salmens og pinsens budskab er, at Gud tager bolig i os. Han kommer til os gennem sit ord. Han taler til os, og gennem Guds ord hører vi Jesus sige: ”Jeg elsker dig”. Pinsen bringer Jesus nær.

 

 

Marts 2018

Glædelig påske

Hver især kan vi forbinde påske med forskellige ting. Nogle går mest op i påskeæg. Andre glæder sig over påskesalmer. Her vil vi lægge vægt på indholdet og følgerne af påske.

 

Vær ikke forfærdede

Nogle tjenende og hengivne kvinder så med egne øjne, at Jesus blev pisket, hånet og til sidst hængt op på et kors. Disse kvinder stod tidligt op den første dag i ugen og gik ud til graven for at salve Jesu døde legeme. Men da opdager de til deres store forskrækkelse, at stenen er væltet bort. Inde i graven ser de en ung mand i hvide klæder. Han kunne godt se, at kvinderne var forfærdede og siger til dem: ”Vær ikke forfærdede. I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se dér er stedet, hvor de lagde ham!” (Mark 16,6). Så kort og præcist kan det siges: Jesus er ikke i graven. Han er opstået. Han har besejret døden.

 

Påskeblomst

I salmen ”Påskeblomst, hvad vil du her?” (DDS 236) kalder Grundtvig påskeblomsten for en bondeblomst fra landsbyhave uden duft, pragt og renhed. På Grundtvigs tid var påskeliljen en blomst fra landet, som ikke blev regnet for noget, nærmest som en slags ukrudt. Den var datidens mælkebøtte. Men påskeliljen fik Grundtvig til at tænke og spørge: Påskeblomst, hvad vil du her?

Påskeblomst! men er det sandt:

Har vi noget at betyde?

Er vor prædiken ej tant?

Kan de døde graven bryde?

Stod han op, som ordet går?

Mon hans ord igen opstår?

Springer klart af gule lagen

livet frem med påskedagen?

 

Betyder vi noget for Gud? Er vi værdifulde? Er vi elskede af Gud? Ja, påskeblomsten trompeterer og proklamerer, at vi er skabt af Gud i hans billede, og efter synden kom ind i verden og ødelagde det hele, så kom Kristus som genopretteren. Kristi forsoning giver os en uendelig stor værdi i Guds øjne. Som Paulus udtrykte det: Han som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? (Rom 8,32).

 

Påskesejr

Påsken proklamerer Jesu sejr over døden. Vi skal ikke visne, for Jesus har vundet livet til os. Han lever, og vi skal leve. Derfor triumferer vi (DDS 236 v. 6):

Ja, jeg ved, du siger sandt:

Frelseren stod op af døde!

Vi taler om døden, som noget der ligger foran os. Men Påskemorgen mødte kvinderne ham, der havde lagt døden bag sig. Langfredag modtog Jesus dødsdommen i vores sted. Påskemorgen forkynder, at han besejrede døden. Døden har nu mistet sin kraft og er umyndiggjort. Døden rammer os, men den tager ikke livet fra os. Så er der kun en ting at gøre: Vi må ile til Jesus og høre ham sige: ”Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør” (Joh 11,25).

 

 

 

 

Januar 2018

Godt Nytår!

Nytår og nytårsforsætter hører som regel sammen. De fleste vil gerne smide et par kilo, andre vil stoppe med at ryge osv. Det er fint nok, men nytårsforsætter kan også være noget helt andet på et dybere plan. Her er et par forslag.

 

Bibel

Læs et stykke i Bibelen hver dag. Har du ikke en Bibel, så må du anskaffe dig en. Prøv at bruge den hver dag. Ligesom det er godt med en vis dagsrytme, sådan er det også godt med en vis rytme med at læse i Guds ord. Man kan læse Bibelen fra ende til anden, men man kan også følge en Bibellæseplan. Ofte handler det om at komme godt i gang. Mange nøjes med at læse et kapitel om dagen. På den måde læser man et overskueligt stykke, som man kan tænke over og anvende i sit liv. Bibelen kan virke stor og uoverskuelig, og her kan det være godt at begynde med f.eks. Markusevangeliet.

 

Kirke

Gå jævnligt i kirke, gerne hver søndag. Er man ikke vant til at gå i kirke, kan det godt virke lidt uoverskueligt og fremmed til at begynde med. Som alt andet kræver det tid at vænne sig til noget nyt. Hvornår rejser man sig, og hvad gør man, når man ikke kender melodierne? Sådanne tanker kan godt løbe igennem hovedet på en de første gange, men efter kort tid, bliver man ”dus” med forløbet i kirken. Man får ikke meget ud af en fodboldkamp, hvis ikke man kender bare nogle af reglerne. Sådan må alle også prøve at sætte sig lidt ind i, hvad en gudstjeneste handler om.

 

Bøn

Bed en bøn hver dag. Det kan være samtidig med, at man læser i Bibelen. Når man har bedt en bøn, så får man ofte lyst til at bede mere. Gud har ikke givet os befaling om, hvordan vi skal bede, men at vi skal bede.

Når vi beder til Gud, fortæller vi ham, hvad der fylder i vores hjerte, og hvad der tynger i vores liv. Hvad siger man? Mange har erfaret, at det er godt at begynde med ordene. ”Kære Gud…..”. Gud er vores Far i Himmelen, som har lovet at høre vores bønner og give os alt det, som vi trænger til. Når man beder, så er det også godt at bede bønnen: Fadervor.

 

Penge og tid

Brug nogle af dine penge og tid på andre end dig selv. De fleste af os kan bruge alle vores penge og al vor tid på os selv. Det går som regel helt af sig selv. Men prøv at bruge nogle af dine penge og tid på at gøre andre glade. Det at dele med andre er et stort plus for alle. Vores små midler af tid og penge ser ikke ud af meget, men de udretter meget. Et lille besøg, telefonopringning eller håndsrækning er i virkelighedens verden med til at forandre verden.

Jesus siger: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”.

Godt Nytår!

 

Januar 2018

Reformationsjubilæet

Sidste år blev 500 året for den lutherske reformation markeret på mangfoldige måder. Der blev afholdt utallige arrangementer for at informere om reformationens indhold. Ikke desto mindre viser en undersøgelse, at kun halvdelen af Danmarks befolkning bemærkede, at der havde været et reformationsjubilæum. Det er et overraskende lavt tal. På den anden side må man også sige, at folkeoplysning kræver, at folk ønsker at lade sig oplyse, og det er ikke alle, som gør det. Desuden kræver folkeoplysning, at medierne bidrager, og det var der ikke mange, der gjorde.

Hvad man kunne savne på landsplan, fik man til gengæld i fulde drag på det lokale plan. I Nyker har vi både i kirken og i konfirmandlokalet holdt mange indlæg, der viste de reformatoriske kerneværdier på en både spændende og pædagogisk måde.

Indlæggene kulminerede med ”Luther lagkage”. Tove Mumm havde lavet og dekoreret lagkager til den store guldmedalje. Tove Mumm fortalte om lagkagens historie, men først og fremmest om reformationens betydning. Hun hæftede sig ved, at det drejer sig om ”Nåden alene”. Hvis ikke Gud frelser os ved nåden alene, så kan vi ikke blive frelst.

Ved de mange indlæg i Ny kirke har vi hele tiden været optaget af, at reformationens budskab skulle være aktuel og anvendes i nutiden. Vi og vores kirke trænger til at blive reformeret også i dag. Vi har brug for at vende tilbage til, at det er ved skriften alene, at vi lærer Jesus at kende som vores frelser. Luther opfandt ikke noget nyt, men genopdagede evangeliet. Guds ord fortæller os om frelsen, som modtages ved tro på Jesus. Denne frelse får vi gratis af Gud, ja ved nåden alene.

November 2017

Hvad gavner dåben?

Færre og færre i Danmark vælger at lade deres børn blive døbt. Derfor er det på sin plads at spørge, hvad det egentlig er, vi får i dåben?

 

Hvad giver dåben?

I dåben gør Gud os til sine børn, og vi modtager Helligånden, syndernes forladelse og det evige liv. Det er kæmpestore gaver, som ikke skal byttes, og som man aldrig vokser fra, og de slides ikke op. I dåben bliver vi så at sige født på ny og får Gud til vores himmelske Far. Gud giver os i dåben syndernes forladelse og det evige liv. Længe før barnet har gjort noget forkert, giver Gud syndernes forladelse. For synden bor i vores hjerter. Synden har ingen alder. Derfor har vi alle uanset alder brug for syndernes forladelse.

 

Hvordan kan vand gøre så store ting?

Vandet i dåben er ikke et specielt magisk vand, men helt almindeligt vand. Det specielle ved dåben er, at Guds ord kommer til vandet og gør det til et sakramente. Det er ved vand og Ånd, at vi fødes på ny og bliver Guds børn.

Dåben frelser (1 Pet 3,21), i dåben fødes vi på ny (Joh 3,5) og i dåben bliver vi iklædt Kristus (Gal 3,27).

De, som tror og tager imod dåbens gave, får det evige liv. Det er ikke troen, som skaber og bevirker dåben, men troen tager imod dåbens gave. Det betyder så også, at uden tro gavner dåben ikke. Vi må derfor til stadighed øve os i at tro dåbens gave og giver.

 

Hvad forkynder dåben?

I dåben bliver vi iklædt Kristus. Det betyder, at Jesu fuldkomne liv dækker os. På samme måde som en klædning kan dække os fra top til tå, sådan er vi i dåben blevet iklædt Kristus. Jesu retfærdige og fuldkomne liv dækker over os og skjuler alle vores fejl, synder og mangler.

Dåben er en nådehandling, hvor Gud kommer til os med nåde og skænker syndernes forladelse. Alle mennesker, uanset race, alder og køn, har brug for denne nåde, for vi er alle syndere.

 

Dåb og oplæring

Jesus har sagt, at vi skal gøre alle folkeslagene til hans disciple ved at døbe og lære dem at holde alt det, som han har sagt. Dåb og oplæring hører sammen. Ordet oplæring kan virke lidt tungt og støvet. Lad os prøve at støve det af og give det liv. Oplæring betyder, at vi lærer, hvem vi er døbt til, og hvad det indebærer at være døbt. Dåbsoplæring gælder ikke kun børnene, men os alle. Vi har alle brug for en fortsat oplæring. Den gave, vi fik i dåben, er så kæmpestor, at det tager et helt liv at pakke den ud. Hele tiden opdager man nye sider af dåbens liv. Det er så inspirerende og livsnært at tale om dåben og troens liv. Sammen med andre opdager vi en hel masse nyt om Gud og troen på ham og livet med hinanden.

 

 

November 2017

Dåbens gave

Dåben er en gave fra Gud til os. Det er Jesus, som har indstiftet dåben. Lige før Jesus for til himmels, sagde han: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” (Mat 28,19-20). Og i Mar 16,16 siger Jesus, at den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Vi bliver Jesu disciple ved dåb i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og ved at leve i tro på Jesus.

Det er festligt, når vi samles til dåb i kirken. Når der er fest, gives der ofte gaver. I Ny Kirke modtager de nydøbte nogle gaver fra menigheden, som hjælper til at huske på dåben og dåbens indhold.

De nydøbte børn får en Børnebibel og en lille dåbslysestage af træ, hvorpå dåbsdatoen er indgraveret.

Som noget nyt vil vi også give en dåbsklud. Vi vil bede nogle fra sognet om at strikke en lille klud med et kors og døbefont. Dåbskluden bruges til at tørre barnets hoved efter dåben.

Dåben er virkelig en gave fra Gud, og dåbsgaver kan være med til at minde om dåben og dåbens store gave.

Sognepræsten

 

2017 - september

Hvor går vi hen, når vi går?

Lars Lilholt synger i en af sine sange: ”Hvor går vi hen, når vi går?” Det er en meget fin sang, hvor han bl.a. synger, at nogle siger, at vi går hjem til Gud, og andre siger, at lyset går ud. Sangen giver ikke svaret, men stiller det åbne spørgsmål: Hvor går vi hen, når vi går?

 

Vi går, men hvor går vi hen?

Livet er en rejse med en begyndelse og et mål. Derfor må vi spørge: Hvor kommer jeg fra? Hvor er jeg? Hvor går jeg hen? I mange kirkerum hænger der er skib som en påmindelse om, at vi er på rejse. Vi er på vej, men hvor er vi på vej hen? Går vi bare omkring, eller har vi et mål med vores liv?

 

Hvor du går, vil jeg

I Ruths bog i Det gamle Testamente hører vi om nogle kvinder, der boede med deres mænd i et fremmed land. Der mister de deres mænd. Noomi og hendes to svigerdøtre var nu alene tilbage. Sorgen fylder deres hjerte, og hvordan skal de nu klare dagen og vejen?  Hvad gør de nu? Noomi vil rejse tilbage til Israel og opfordrer sine svigerdøtre til at vende tilbage til deres hjem. Men Ruth siger til sin svigermor Noomi: Nej, hvor du går hen, vil jeg , hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves” (Ruth 1,16). Det vigtigste for Ruth var ikke stedet, men at høre Gud til. Det var hendes mål med sit liv. Hun gik, og hun vidste, hvor hun gik hen.

 

Jeg går bort

Kort før sin død sagde Jesus: Jeg går bort. Sorgen fyldte disciplenes hjerter ved denne melding. Men dybest set er Jesu ord en kæmpe gave og trøst for os alle. For Jesus sagde: ”Jeg går bort for at gøre plads rede til jer” Ved sin bortgang åbnede Jesus porten til Himlen, og han beredte så pladser til os i Himlen.  Jesus gik, og han vidste, hvor han gik hen. Men da Jesus havde sagt det, spørger Thomas: ”Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kan vi så kende vejen? Da sagde Jesus til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig (Joh 14,6). Jesus er den eneste vej til Gud. Der er mange veje og måder at komme til Jesus på, men han er den eneste og sande vej til Gud.

 

Jeg går med Jesus, hvor jeg går

I Den danske Salmebog nr. 45 har vi en fin sang, som handler om vores vandring. Her hører vi bl.a. om, at jeg går i fare og i trængsel. Det er ikke opmuntrende, men så står der i v. 5: Jeg går med Jesus, hvor jeg går, han har mig ved sin side. Det er ikke mig, der har Jesus med, men Jesus har mig ved sin side. Det betyder og indebærer, at jeg frimodigt kan synge sidste vers: Jeg går til Himlen, hvor jeg går. Jesus tager os ved hånden og leder os til Himlen.

 

2017 juni

Indien tur - retur

Ny Kirke har haft den glæde at være med til at udsende Jonatan Hauge Madsen og Morten Munch til Indien med henblik på at studere, hvordan det er at være kristen i et land, som i høj grad er præget af hinduistisk religion og kultur. Jonatan og Morten har efterfølgende holdt mange foredrag på Bornholm, hvor de har delt deres viden og iagttagelser på en meget engageret, pædagogisk og til tider også humoristisk måde. I Nyker sogn medvirkede de ved en fællesskabsaften og til konfirmandundervisning samt en prædiken i kirken. Morten Munchs prædiken kan høres eller genhøres ved at klikke ind på kirkens hjemmeside: ny-kirke.dk under menupunktet Prædikener: ”1. søndag efter påske. 23/4 2017”

 

Harpespil og glaskunst

I anledning af reformationsjubilæet medvirker musikere, kunstnere og andre med deres tolkning af reformationen. Victor-Ludvig Keller Ipsen spillede bl.a. den reformatoriske kampsalme ”Vor Gud han er så fast en borg” på harpe. Ved samme gudstjeneste medvirkede hans mor Charlotte-Amalie Bjerg Keller, som fortalte om glaskunst. Hun havde lavet nogle meget flotte og farverige kors. Specielt gjorde det indtryk at se glaskors på gamle slidte Bibler. Det er kunst, men det er først og fremmest forkyndelse. Korset er nøglen til Bibelen. Det er reformationens budskab i al sin enkelthed. Når man ser korset, kommer man ind i Bibelens forunderlige verden.

 

Sølvhjerte

Ing-Britt Sjödahl har lavet et sølvhjerte med et kors i hjertet. Bag på hjertet har hun indgraveret: ”Simul justus et peccator”. Det er latin og betyder: ”Samtidig retfærdig og synder”. Det er hendes tolkning og sammenfatning af reformationen. Ved troen på Jesus er vi retfærdige, men vi er samtidig syndere. Gud elsker os og sendte Jesus for at frelse os. Det var gribende at høre Ing-Britt fortælle om, hvorfor hun havde valgt dette motiv, og hvad det betød for hende. Så enkelt og så hjerteligt kan hele reformationens budskab udtrykkes.

 

2017 maj

Pinse – Jesus er nær

Kirken fejrer og markerer tre store højtider: Jul, påske og pinse. Flere har svært ved at forstå og forklare pinsen, og derfor lever pinsen en lidt kummerlig tilværelse i skyggen af de to andre højtider. Spørger man salmedigteren Grundtvig, så viser hans salmer til fulde, at han betragter pinsen som højtidernes HØJTID! Nu kulminerer kirkeåret! Hvordan kan vi gøre pinsen lidt mere nærværende, spørger de bekymrede? Det er jo lidt tankevækkende, for pinsens budskab er netop NÆRVÆR.

 

Kærligheds og sandheds ånd

Helligånden kaldes også for kærligheds og sandheds ånd. Der er en verden til forskel på tidsånden og på Helligånden. Guds Ånd taler sandt og vidner om sandheden. Jesus sender kærlighedens og sandhedens ånd til os. Helligånden kom ikke i stedet for Jesus, men Helligånden bringer Jesus helt nær til os. Jesus har udtrykkeligt forklaret, at Helligånden kommer og minder os om alt det, som Jesus har sagt.

 

Talsmand

Jesus er vores talsmand. Han taler vores sag. Helligånden er også vores talsmand. En talsmand er en, som er tilkaldt for at komme en anden til hjælp. Jesus er vores talsmand hos Faderen, og Helligånden er vores talsmand her på jorden. Vi er helt afhængige af at have både Jesus og Helligånden som vores talsmand. Derfor sendte Jesus den Hellige Ånd til os og siger, at han skal være hos til evig tid. Vi kan ikke af os selv komme til Gud eller tro på ham. Det er Helligånden, der fører os til Jesus. I dåben modtager vi Helligånden som gave. Og Helligånden taler da vores sag og fører os til Jesus.

 

Trøsteren

 Helligånden er Trøsteren, som bringer Jesus til os. I salmen ”Nu bede vi den Helligånd” synger vi: ”O Talsmand, lad os finde trøst, som barnet finder den ved moders bryst, i din søde stemme, så al vor elende, smilende vi glemme over salig ende! Herre, hør vor bøn”. Vi er helt afhængige af Helligåndens hjælp, trøst og vejledning.

 

Gud er nær

Pinsens budskab er, at Gud tager bolig i os. Han kommer til os gennem sit ord. Pinsen handler om Bibelglæde. Om glæden ved at have Guds ord og på den måde høre Jesus tale til os. Gennem Guds ord hører vi Jesus sige: ”Jeg elsker dig”. Helligånden tager Jesu ord og giver det til den enkelte af os, så vi mærker hans kærlighed og vejledning. Hvis ikke Guds ord lyder, så er der ikke nogen pinse. Det kan godt være, at der er sang og glæde, men der er ikke pinsefest og -glæde. Men der hvor Guds ord er, der er pinse, der er pinsefest, og der er pinseglæde.

Pinsen bringer Jesus nær, så vi ser hans milde ansigt. Gennem Guds ord kommer Jesus til os. Jesu kærlighed og nærvær - det er nøglen ind til pinsens budskab.

 

 

2017 januar februar

Reformationsåret

I år fejrer vi 500 året for den lutherske reformation. Reformationen tog sin begyndelse, da Martin Luther d. 31/10 1517 bankede 95 teser op på kirkedøren til Slotskirken i Wittenberg. Med disse teser ønskede Martin Luther en drøftelse om kirkens tro og liv, specielt om afladshandelen.

 

Kan man handle med Gud?

Her og der og alle vegne lød slagsangen: ”Når pengene i kisten klinger/straks sjælen ud af Skærsilden springer”. Luther vovede at spørge, om det virkelig var sandt. Ved at læse i Guds ord kom Luther frem til det stik modsatte resultat: Man kan ikke handle med Gud. Guds ord lærer, at vi mennesker ikke på nogen måde kan gøre os fortjent over for Gud. Derfor tog Luther skarpt afstand til denne menneskeskabte lære.

 

Reformationen tager fart

Det var ikke på nogen måde Luthers hensigt at danne en ny kirke. Men kirken ville ikke tåle hans teser og skrifter. Han blev derfor beordret til at tilbagekalde skrifterne, men det ville Luther ikke. Han blev da lyst i band, og langsomt begyndte en luthersk kirke at tage form i de efterfølgende år. Ved læsning i Guds ord havde Luther genopdaget evangeliet. Et menneske frelses ikke ved sine gerninger, men ved tro på Kristus. Der var specielt et vers, som kom til at betyde meget for Luther. Det var fra Romerbrevet kap. 1. v. 17: ”For i det (evangeliet) åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro”.

 

Genopdagelsen

I lang tid havde Luther troet, at man skulle gøre det ene og det andet for at blive retfærdig over for Gud. Pludselig så han, at den retfærdighed, som Gud kræver, er den retfærdighed, som Gud giver os. Evangeliet er Guds gave til os. Vi modtager den af nåde, helt gratis. Efter denne opdagelse, hvor ordene og bibelteksterne begyndte at hænge sammen, sagde Luther, ”at han følte sig helt igennem født på ny, og det var som om, at jeg gennem åbne porte var trådt ind i selve Paradiset”.

 

Luther i dag

Er det, som skete med Luther for 500 år siden, relevant for os i dag? Aldrig har det været mere aktuelt. Når man står ansigt til ansigt med Gud, er der bare et relevant spørgsmål: Hvordan bliver jeg frelst?

Luther svarer meget klart i sangen: Nu fryde sig hver kristen mand (DDS 487 v. 7):

Nu siger han: Kom hid til mig,

tag evigt liv som gave!

Jeg led den bitre død for dig, 

at du den arv skal have;

nu er jeg din, og du er min,

min bolig skal og være din,

os skal ej fjenden skille.

Guds ord lærer os, at det er alene ved tro på Jesus, at et menneske bliver frelst. Det er aktuelt til alle tider. Her og nu siger Jesus: Kom til mig og tag imod den gave, at jeg har gjort alt for dig.

 

 

2016 september oktober

Tanker til tiden v. Per Munch, sognepræst i Nyker.

På vej

Vi er alle på vej. På vej til arbejde, på vej hjem, på vej mod nye udfordringer osv. Vi er hele tiden på vej.

Guds folk på vej

Guds folk er også på vej. Livet er en vandring. Vi går ikke for at gå, men for at nå et mål.  Vi ved, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Vi er på vej mod Himmelen. I et lokale, hvor en kristen ungdomsgruppe samledes hver uge, stod der skrevet med store bogstaver på væggen: ”Vi vil til Himmelen, og vi vil have flere med”. Det giver styrke og bevidsthed, at vi kender målet.

 

Israels folk på vej

Efter at Israels folk var blevet befriet fra trældommen i Ægypten, blev de ført til det land, som Gud ville give dem. Da de skulle til at indtage landet, fik de kolde fødder og ville vende tilbage til trældommen i Ægypten.  Alle var enige om, at det lovede land var fantastisk, ja et land der flød med mælk og honning. Men de blev bange for, at de ikke kunne indtage landet, da dets indbyggere var store og stærke. Kun to, Joshua og Kaleb, stolede på Gud, som havde lovet, at han ville give dem landet. Så flertallet besluttede, at de skulle vende om. De var på vej til det lovede land. I stedet blev de nu pga. deres vantro sendt ud på en 40 års lang ørkenvandring.

 

Det første skridt

Da de skulle tage det første skridt i tro og tillid til Guds løfter, valgte flertallet at stole på sig selv i stedet for at stole på Gud. Det fortrød de senere, men der var ingen vej tilbage. De turde ikke tage det første skridt i tro og tillid til Gud.

Vi står over for det samme valg: At stole på os selv eller stole på Gud. Jesus siger: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør” (Joh 11,25). Stoler jeg da på Jesu ord, eller stoler jeg på mig selv? Hvilket skridt tager jeg nu? Det første skridt på troens vej kan godt virke svært.

Men når man først har taget det, så mærker man en forunderlig glæde over at være på vej sammen med en festskare.

 

De første skridt på troens vej

Vi ved ikke, om vores livsrejse bliver lang eller kort, men enhver rejse begynder med det første skridt. Her skal vi hjælpe hinanden med at tage ikke bare det første, men de første skridt på troens vej. Guds ord viser os vejen til Himmelen, og Jesus siger om sig selv, at han er vejen. Så når vi er hos Jesus, er vi ikke bare på rette vej, men på vejen. Her lover Jesus, at ikke engang døden kan tage livet fra os. Det er godt at vide, når vi alle er mærkede af døden. Døden er ikke det sidste. For Jesus har sejret over døden. Mens vi er på vej mod Himmelen, synger vi til Guds ære: ”Jesus vandt og jeg har vundet!”

 

 

2016 maj juni

Jesus er sejrherren

 

Søndag efter søndag samles Guds menighed for at lovprise Jesus som den opstandne Herre og frelser. Jesus vandt, og vi har vundet.

 

Jesu sejr over døden

Jesus overvandt døden. Jesus tog kampen op mod døden og sejrede.  Han gik ind i døden og sprængte dødens bånd indefra. Nu er døden død. Herefter lyder det kristne budskab, at hver den, som tror på Jesus, skal leve, om han end dør. Søndag efter søndag hejser vi flaget og proklamerer, at sejren er vundet. Jesus kommer til os og giver os sejren. Han åbner døren til sit rige på vid gab og indbyder os alle til at komme ind i sit rige.

 

Kristi tjenersind

Da Jesus gik på jorden, var der ikke megen magt og udstråling over ham. For han valgte de nederste pladser. Når denne verdens ledere kommer på besøg, er de ofte klædt i flot tøj og kører i store biler. Men Jesus kom ridende på et æsel og tog tjenertøjet på. Det imponerer ikke i denne verden.

Jesus ydmygede sig selv og satte sig i de nederstes sted. Fra først til sidst viste han, at han ville tjene. Jesus kom ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.

 

Kristi kærlighed

Jesus ydmygede sig selv så dybt, at han blev lydig til døden på et kors. Hvor er sejren? Hvor er sejrherren, mens han lider på korset og råber: ”Min Gud, hvorfor har du forladt mig”? Netop her på korset vandt Jesus sejren. For han døde ikke for sin egen skyld, men for vores skyld. Derfor sagde Jesus, mens han hang på korset: ”DET ER FULDBRAGT”. På korset bar han alle vores synder og døde i vores sted. Guds ord udtrykker det sådan: ”Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8). I sin store kærlighed til os giver han denne sejr til os. I dåben strækker han sine arme ud og tager imod os. Derfor lovpriver menigheden Jesus med ordene: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader,

som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1 Pet 1,3).

 

Kristi triumftog

Guds menighed føres med i Kristi triumftog. Jesus går foran, og menigheden følger ham. Den, som følger Jesus, har livet foran sig. Uden Jesus har man kun døden foran sig. Guds folk er et fremadrettet folk. Det er et folk, der altid har livet foran sig. Derfor jubler menigheden: ”Evig sejer nu jeg ejer altid, Herre Krist, i dig” (DDS 262). Synden, døden og Djævelen er for altid besejret.

Apostlen Paulus udtrykker det sådan (1 Kor 15,55):

”Døden er opslugt og besejret.

Død, hvor er din sejr?

Død, hvor er din brod?

Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus”.

 

2016 marts april

Genoptryk

Nu nærmer tiden sig for den store reformationsfest. Nedenstående stykke er et genoptryk af forsiden af Kirkebladet sept. - okt. 2013. Nu prøver vi at være konkrete og tænke på, om der er noget vi kan bidrage med. Har du et eller andet, som du vil sige, vise eller gøre?

 

Reformationsfest

D. 31. oktober 2017 er der lagt op til en stor fest. Da fejres og markeres 500 året for reformationen. Der er ganske vist både år og dage til denne fest, men det er ikke for tidligt at begynde at forberede sig. På landsplan er der allerede nedsat udvalg, som arbejder med markering af reformationsjubilæet.

Et sådan jubilæum er en alle tiders anledning til at tænke over, hvad der egentlig skete ved reformationen.

Meget kan siges, og der vil blive sagt meget, men en ultra kort gengivelse af det, som skete i reformationen kan gøres med følgende treklang: Skriften alene, Nåden alene og Troen alene. Martin Luther kom ikke med noget nyt, men han genopdagede evangeliet om Kristus alene.

Vi kan alle være med til at fejre og markere dette jubilæum. Lad mig udtrykke det meget konkret:

De som kan digte og skrive sange: Lav en reformationssang.

Alle der kan noget med musik: Lav nogle nye melodier til Luthersalmerne.

Der må også være nogen, som kan male og tegne: Lav et maleri.

Mange har læst og lært fra ”Luthers lille Katekismus”: Fortæl nogle gode historier om denne lille bog.

Skriv en reformationshistorie eller –andagt. Vi kan alle på en eller anden måde bidrage med et eller andet. Stort eller småt. Listen er uendelig. Kom gerne med nogle bidrag, og i løbet af reformationsåret vil jeg så prøve at inddrage det ved gudstjenesterne eller andre arrangementer.

Selv vil jeg sætte mig for at læse nogle gode bøger om reformationen og Martin Luthers liv og virke og henvise til dem her i Kirkebladet, og jeg vil også prøve at finde nogle gode Luther-citater til Kirkebladet. Har du nogle gode Luther-ord, så kom med dem. Har du i øvrigt gode ideer eller spørgsmål til reformationen, så velkommen med dem. Festen er i gang.

Sognepræsten

 

2016 janaur februar

 

LEDESTJERNEN

Indtil helligdagsreformen i 1770 var Helligtrekongersdag en offentlig helligdag. Helligtrekonger markerer afslutningen af julehøjtiden, men åbner samtidig op for en periode, hvor vi hører om, hvordan Gud giver sig til kende. Gud åbenbarer sig. En af de sange, som synges i Helligtrekonger tiden, er Grundtvigs skønne salme: ”Dejlig er den himmel blå”. Budskabet i denne salme rækker langt ud over julen, hvor vi traditionelt synger salmen.

 

Stjernen ledte

Helligtrekonger søndag handler om de vise mænd, som kom fra østen for at tilbede den nyfødte konge. En stjerne viste dem vej. På et tidspunkt kom de ud af kurs og havnede på kongeslottet i Jerusalem, for de troede, at det måtte være der, at den nye konge var født. Men ved at læse i Guds ord fandt de ud af, at det stod skrevet, at der skulle fødes en konge i Betlehem. Da de så kom ud af kongens hus i Jerusalem, så de på ny stjernen. Og de blev noget så glade, da de så stjernen. De fulgte stjernen og fandt barnet i Betlehem.

Stjernen ledte vise mænd

til vor Herre Kristus hen;

vi har og en ledestjerne,

og når vi den følger gerne,

kommer vi til Jesus Krist.

 

Stjernen leder

”Vi har og en ledestjerne”. Vores ledestjerne er Guds ord. Vi skal holde os fra astrologi, overtro og alt sådan noget og i stedet lade os lede af Guds ord, som klart viser vejen. Uden Guds ord kommer vi på afveje. Ingen kan udtrykke det klarere end Grundtvig:

Denne stjerne lys og mild,

som kan aldrig lede vild,

er hans guddoms-ord det klare,

som han os lod åbenbare

til at lyse for vor fod.

Stjernen ledte de vise mænd, og stjernen leder stadig. Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti. Uden Guds ord finder vi ikke vejen til Himmelen, for vi er alle i et åndeligt mørke. I dette mørke famler vi os frem og må hele tiden leve i uvished. Men med Gud ord har vi en tryg og oplyst vej. For Jesus er vejen, som han selv siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12).

                                                                 

Kerne og stjerne

Jesus er Bibelens kerne og stjerne. Guds ord fører os til Jesus, og Jesus fører os til Guds ord. I stedet for at være optaget af os selv, og alt det vi skal gøre, så hører vi om Jesus, som har gjort alt for os. Den kristne tro er ikke navlebeskuende, men Jesus-beskuende. Vi ser ham, som gav sit liv for os alle, og vi hører hans ord og løfte: ”Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør”. Med Jesus ved vores side kan vi trygt gå fremtiden og det ukendte i møde, for vi ved, at Jesus er vores Ledestjerne. 

 

 

2015 - september-oktober

Gudstjeneste

Hvad er en gudstjeneste egentlig? Der kan være stor forskel på, hvordan man holder gudstjeneste, men uanset måden, så handler en gudstjeneste om, at vi i fællesskab møder Gud, og Gud møder os.

 

Konfirmander

Et nyt hold konfirmander er gået i gang med konfirmationsforberedelsen. ”Hvor mange gange skal vi til gudstjeneste?” spørges der år efter år. ”Mindst 10 gange” svarer jeg. Og jeg lægger trykket på ”mindst”. For det egentlige og præcise svar er, at vi altid skal gå til gudstjeneste. Gudstjeneste skal ikke begrænses i et vist antal gange, for i gudstjenesten møder vi Gud. Og det skal ikke begrænses.

 

Vi møder Gud

Når man ser på nogle af de enkelte dele af gudstjenesten, så er det tankevækkende, at det alt sammen er noget, som Gud har befalet.

- Bøn: Der bedes mange bønner under gudstjenesten. Gud har sagt, at vi skal bede til ham, og han har givet løfter om, at han hører vores bønner. Igennem bønnen skabes der en kontakt og samtale mellem Gud og os.

- Bibellæsning og prædiken: Gud taler til os gennem sit ord. Derfor læser vi også flere tekster fra Bibelen ved gudstjenesten. Prædikenens opgave er at udlægge Guds ord. Gennem bibellæsning og prædiken taler Gud sit levende ord til os i dag.

- Salmer: Gennem sangene lovpriser og ærer vi Gud. Lovsang har altid været en bærende del af den kristne gudstjeneste. Guds ord opfordrer os, ja hele jorden, til at synge for Herren. Utallige mennesker har oplevet, at de netop gennem sangene er blevet styrket i relationen til Gud.

- Dåb: Gud har sagt til sit folk, at de skal ud i al verden og gøre alle folkeslagene til hans disciple. Det skal ske gennem dåb og oplæring. Døb dem og lær dem, siger Jesus. I dåben tager Gud imod os og gør os til sine børn.

- Nadver: Da Jesus indstiftede nadveren, sagde han: ”Gør dette til min ihukommelse”. Jesus er selv til stede i nadveren, og her modtager vi hans legeme og blod til syndernes forladelse. Nadveren er en gave, som modtages i tro, og her styrkes vi i det kristne fællesskab.

 

 Fest for den opstandne

Gudstjenesten er en fest. Her fejrer vi Jesu opstandelse fra de døde og bekender troen på ham. Det er Guds vilje, at vi skal holde hviledagen hellig, og det gør vi bl.a. ved at samles i Guds hus for at høre Guds ord. Søndag efter søndag overøser Gud sin menighed med gode gaver, da han vil dele sin glæde med os. Guds folk samles og takker og jubler over Jesus, som er Guds gave til os alle.

Overskriften for hver eneste gudstjeneste er, som der står skrevet i Salme 100 vers 2: ”Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel”.

2015- juli-august

Dåb og oplæring

Jesus har sagt, at vi skal gå hen og gøre alle folkeslagene til hans disciple. Det skal vi gøre ved at døbe, og i samme ombæring sagde Jesus, at vi skal lære dem at holde alt det, som han har sagt. Dåb og oplæring hører sammen. De kan ikke skilles ad. Ordet oplæring kan virke lidt tungt og støvet. Lad os prøve at støve det af og se lidt nærmere på det. Oplæring betyder, at vi lærer, hvem vi er døbt til, og hvad det indebærer at være døbt. Som døbte har vi brug for at vide, hvad det vil sige at leve i dåben og troens liv.

Jesus siger: ”Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes” (Mark 16,16). Jeg må simpelthen vide, hvad det vil sige at tro og være døbt.

Til børnene giver kirken dåbsoplæring i børnekirken, børne- og juniorklubber, spaghettigudstjenester og konfirmand- og minikonfirmandundervisning. Her kan børnene på deres måde høre om livet med Gud. Men dåbsoplæring gælder ikke kun børnene. Den gælder os alle. Vi har alle brug for en fortsat oplæring. Ved gudstjenester gives der tros- og livshjælp. Ved fællesskabsaftnerne beriges vi ved spændende og god undervisning i samtalens form.

Den gave, vi fik i dåben, er så kæmpestor, at det tager et helt liv at pakke den ud. Hele tiden opdager man endnu flere sider af dåbens liv. Som underviser må jeg bare sige, at jeg lærer hele tiden noget nyt om Gud og livet med ham. Det er så inspirerende og livsnært at tale om dåben og troens liv med Gud. Ved at være sammen og tale sammen opdager vi en hel masse nyt om Gud og troen på ham og livet med hinanden.

 

Sognepræsten

 

 

2015 -05

Pinse

Det er ikke så nemt at forstå og forklare, hvad der skete i pinsen. Vi ved, at vi skal være glade, men det er ikke nemt at forklare hvorfor vi skal være glade. Nogle siger så, at pinse handler om solen, som skinner og de lysegrønne bøgetræer og farverige blomster. Disse skønne naturoplevelser glæder os alle, men de siger bare ikke noget om, hvad pinse er.

 

Guds nærvær

Helligånden kom ikke på listesko, men som lyden af et kraftigt vindstød. Disciplene begyndte da at tale på forskellige sprog. Alle de mange, der var i Jerusalem, kunne pludselig høre evangeliet forkyndt på deres eget sprog. Folk spurgte forundret og forvirret: ”Hvad sker der?” Alle oplevede et gigantisk sprogunder på pinsedagen. For disciplene blev Guds nærvær meget tydelig, og denne erfaring gjorde noget ved dem. Men det var ikke alle, som blev begejstrede, og nogle prøvede at svine disciplene til ved at sige, at de bare var fulde af vin. Da trådte apostlen Peter frem og holdt en pinseprædiken (Apostlenes Gerninger kapitel 2). En ultrakort gengivelse af denne pinseprædiken, lyder sådan: Jesus kom til jorden for at frelse os alle.

 

Ånden og Ordet

Så sagde han amen. Men prædikenen havde åbenbart rørt ved tilhørernes hjerter på en sådan måde, at de begyndte at spørge: ”Hvad skal vi gøre?” Da forkyndte Peter omvendelse til syndernes forladelse, og den dag kom 3000 mennesker til tro på Gud. Når Helligånden virker sammen med Guds ord, så sker der noget.

Guds Ånd og Guds ord må ikke adskilles. Pinsedag fortæller, at vejen til tro og fornyelse er der, hvor Guds ord får plads i vores liv. Da Peter havde prædiket pinsedag, skete der en forvandling af tilhørerne, og i fællesskab holdt de fast ved Bibelen, bønnen, dåben og nadveren. I dette fællesskab erfarede de Guds nærvær.

 

Kærligheds og sandheds Ånd

Jesus giver ikke en forklaring på Helligånden men siger, at Helligånden skal erfares på samme måde, som vi mærker vindens susen. Helligånden er kærlighedens Ånd. Kærligheden kommer fra Gud og erfares gennem Ordets forkyndelse. Jesus kalder også Helligånden for sandhedens Ånd. Guds Ånd taler sandt og vidner om sandheden. Pinse handler om, at Jesus sender kærlighedens og sandhedens Ånd til os, og i en pinsesalme synger vi (DDS 299): ”Det er din gerning, lad os den erfare, vær i vort hjerte Guds kærligheds tolk”. Ingen kan af sig selv komme til Gud, men vi er 100 % afhængige af, at Guds Ånd drager os til Gud. Derfor beder vi om, at kærlighedens og sandhedens Ånd må drage os og knytte os tæt til Jesus.

Glædelig pinse!

 

 
2015-03

Påske

Hver især kan vi forbinde påske med forskellige ting. Det er tankevækkende, at der er så mange ord, der begynder med påske: Påskemorgen, påskesalmer, påskekylling, påskeæg, påskeblomst, påskebryg, påskebord og påskeferie for bare at nævne nogle af de mange påskeord.

 

Påskens hovedperson

Uanset hvad vi forbinder med påske, så skal vi have fat i påskens hovedperson og hovedsag. Påskens hovedperson er Jesus. En tidlig morgen stod Jesus op af graven. Påskemorgen forkynder, at Jesus lever. Han var død, men Gud opvakte ham fra de døde. Tidligt om morgenen gik nogle kvinder ud til graven for at salve den døde, men de mødte i stedet den opstandne Jesus, som hilste dem med et ”God morgen!” Som en forhenværende død, mødte han derefter en hel masse mennesker, som alle kunne bevidne, at Jesus virkelig var opstanden.

 

Påskens hovedsag

Jesus døde på korset, men påskemorgen opstod han for aldrig mere at dø. En gang for alle bar han alle vores synder på sit legeme op på korset og tog straffen for alt det, vi har gjort galt. Påske handler om, at Jesus kom og klinkede skårene efter alt det, vi mennesker har ødelagt over for hinanden og over for Gud. Jesus genoprettede det gode forhold til Gud. Synden er sonet, vores gæld er betalt. Det er hovedsagen. Uden hovedpersonen Jesus kan vi ikke bestå for Guds hellige trone. Men Jesus har som vores frelser ordnet vores regnskab med Gud. Det er påskens hovedsag.

 

Påskelam

”Også vort påskelam er slagtet”, siger Paulus i første brev til korinterne kap. 5, vers 7. Vort påskelam er Kristus. Jesus gav sit liv, for at vi skulle leve. Han døde i stedet for os. Igennem hele det gamle testamente tales der om en, som skal komme og løskøbe os alle. I Esajas´ Bog kap 53 får vi klart beskrevet, hvordan han som et lam blev ført til slagtning: ”Det var vore lidelser, han bar. Han blev straffet for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt”. Alt dette gjorde Jesus for os alle.

 

Som han opstod, skal vi opstå

I en af de triumferende påskesalmer synger vi: ”Som han opstod, skal vi opstå”. Vi skal prøve at anvende påsken i vores liv. I forbindelse med dåben tegnes korsets tegn både for vores ansigt og vores bryst til et vidnesbyrd om, at vi skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. Korsets tegn i forbindelse med dåben sammenfatter hele påsken. Vi døbes til at tilhøre den korsfæstede og genopstandne Herre og frelser. Vi tilhører ikke længere os selv. Vi tilhører Jesus. Og som han opstod, skal vi opstå.

 
2015-01

Guds rige er en gave

”Noget for noget”. Det kender vi. Vi ved, hvad der er tale om. Her i livet får vi ”noget for noget”. Men sådan er det ikke Guds rige. I Guds rige får vi ”Alt for intet”.

Regnskab

Ved et årsskifte gøres der mange regnskaber op. Der holdes øje med, om der er under- eller overskud. Er der underskud, må man tage sig ekstra meget sammen og få fjernet de røde tal. Midt inde i vores regnskabsverden kommer Jesus og siger, at Gud rige er en gave:  ”Jeres fader har besluttet at give jer Riget” (Luk 12,32). Her får vi ikke noget for noget, men alt for intet. Det er det, som kaldes nåde.

 

Gave og opgave

Man kan let få den tanke, at Guds rige handler om alt det, vi gør. Men det største er ikke det, vi gør, men det, vi får. Guds rige er først og fremmest en gave og ikke en opgave. Nogle har det sådan, at når de kommer ind i en kirke, så tænker de på alt det, som de skal gøre. Vist er det sandt, at der er mange opgaver i Guds rige, men først og fremmest er Guds rige en gave. Derfor sagde Jesus: Jeres fader har besluttet at give jer Riget.

 

Guds rige er en gave til os alle

Nogle voksne bar deres små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem og velsigne dem. Men Jesu disciple truede af disse mennesker og fik signaleret, at de skulle holde sig på afstand af Jesus. Det så Jesus og blev vred og sagde til dem: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres”. Guds rige er for alle, også børnene. Og så følger pointen: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det”. Jesus vender sagen fuldstændig på hovedet i forhold til disciplenes vurdering. Vi kommer ind i Guds rige ved at tage imod det, som Jesus giver til os. For Guds rige er en gave.

 

Tomme hænder

Der er kun en vej ind i Guds rige: At jeg rækker mine tomme hænder frem mod Jesus og siger: ”Herre, frels mig”. Vi tror, at vi skal gøre os fortjent til at modtage noget af Gud. Men sådan er det ikke. Gud giver alt af nåde, dvs. gratis, uden vor fortjeneste. De, som derimod hovmoder sig, knejser med nakken og stoler på, at de kan frelse sig selv, kommer slet ikke ind i Guds rige. Indgangsdøren til Guds rige er dåben. I dåben strækker Gud sin arm ud og velsigner de små. Her modtager vi syndernes forladelse og bliver Guds børn.

Sammenfattende siger apostlen Paulus: ”Af den nåde er I ved frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds” (Ef 2,8).

 
2014-10

Sammenhæng

”Jamen det hænger jo ikke sammen”, siger unge mennesker jævnligt. De er knivskarpe til at gennemskue, når tingene ikke hænger sammen for dem selv eller for andre. At der er sammenhæng i vores liv betyder meget for os alle.
 
Salomo
Den kloge og rige kong Salomo satte sig på et tidspunkt for at finde sammenhængen. Efter at have undersøgt sagen siger han i Prædikerens bog, at den er der ikke. Når livet ikke hænger sammen, så er der kun tomhed tilbage. Hvad nytter det, at jeg ved en masse, men ikke kan anvende det i mit liv? Hvad nytter det, at jeg ejer en masse, men alligevel ikke kan nyde det og hele tiden skal have noget mere? Salomo kalder det jagen efter vind.
 
Reformationen
Det, der skete i den lutherske reformation, var, at Martin Luther opdagede sammenhængen i Guds ord. Luther kunne ikke få tingene til at hænge sammen i sit liv og tro. Hvad han end gjorde, så kunne det ikke hænge sammen. ”Mens jeg grundede dag og nat”, siger han, ”fik jeg endelig ved Guds barmhjertighed øje på ordenes sammenhæng”. Og denne opdagelse fik afgørende betydning for hans tro og liv i hverdagen. Efter denne opdagelse, hvor bibelteksterne begyndte at hænge sammen, sagde Luther, at han følte sig helt igennem født på ny, og det var som om, at han gennem åbne porte var trådt ind i selve Paradiset. Da han så evangeliet, så han den åbne port til Paradis.
 
Reformationsfest
Jeg har tidligere her i Kirkebladet omtalt den store reformationsfest i 2017, som markerer 500 året for den lutherske reformation. Rundt omkring i landet og ud over hele jorden forberedes netop nu denne store fest. Der vil blive skrevet mange bøger og holdt et hav af arrangementer og foredrag. Jeg vil her give ét ord, et eneste ord, som sammenfatter og præcist beskriver den lutherske reformation: SAMMENHÆNG. Da Martin Luther opdagede sammenhængen i Bibelen, satte det en reformationsbevægelse i gang. Han så sammenhængen mellem Det gamle og Det nye Testamente, løfterne og opfyldelsen, lov og evangelium, osv.
 
Evangeliet giver sammenhæng
Det var, mens han sad og grundede over Romerbrevet kapitel 1, vers 17, at han fik denne skønne opdagelse. Her står: ”I evangeliet åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro”. Mange søger efter meningen med livet. Man jager hele tiden efter noget nyt både materielt og religiøst. Det var det, som Salomo kaldte ”tomhed”. Alternativet til denne ”jagen efter vind” er evangeliet om Jesus Kristus. Det giver sammenhæng.

 

 

2014-09

Trækfugle 

Snart nærmer tiden sig, hvor fuglene samles i flokke for at gøre klar til at flyve sydpå. Det er trækfuglene. De fleste fugle, som yngler i Danmark, opholder sig kun her i den varme sommertid. Når den kolde vinter nærmer sig, flyver de til varmere steder, hvor de kan finde føden. Det helt store træk om efteråret kulminerer i oktober måned. Og til foråret vender de tilbage igen. Tilbage! Ja, nogle af dem har været ganske langt væk. Landsvalen f.eks. har været i Sydafrika. Det er en strækning på 10.000 km hver vej. Ganske imponerende, og den finder vej tilbage til det sted, hvor den blev udklækket. 
Jeg har altid kikkerten stående fremme, så jeg kan se nogle af de mange spændende fugle lidt tættere på og måske også bestemme arten. Jeg imponeres over de store fugle, tranetrækket f.eks. De kan ses og høres. Men det er da også imponerende med de helt små fugle på 20 g, som svinger sig op i luften og flyver med en fart på ca. 40 km/t. Og når vi ser alle disse trækfugle, så må vi ikke glemme standfuglene, som bliver hos os og overvintrer sammen med os. Det er gråspurve, musvitter o.l.
Det er helt uoverskueligt for os at kende alle disse fugle. Men Gud kender hver eneste af dem. Der er ikke en fugl, som falder til jorden, uden at Gud ved det. Jesus siger dette for at understrege, at som han kender hver eneste fugl, sådan kender han hver eneste af os. Han ved, hvor vi er og holder af os. Han ved også, om vi er på forkerte veje. På et tidspunkt revsede profeten Jeremias sit folk, fordi de ikke ville følge Guds veje. I den forbindelse brugte han trækfuglene som eksempel og sagde: ”Endog storken på himlen ved, når tiden er inde; duen og svalen og droslen passer selv tiden, når de skal komme. Men mit folk ved ikke, hvad Herren har krav på” (Jer 8,7). Fuglene kender vejen og tiden, men folket vil ikke følge Guds vej.
På et tidspunkt sagde Jesus til nogle bekymrede tilhørere: ”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?”  (Matt 6,26). Jesus vil, at vi skal tage ved lære af fuglene. Som Gud sørger for dem, vil han i endnu højere grad tage sig af os.

Sognepræsten

 

2014-09

Trinitatistiden

Lige nu er vi midt i trinitatistiden. Det er den lange periode efter kirkeårets store fester jul, påske og pinse.Den liturgiske farve i denne periode er grøn, håbets farve. Trinitatistiden er en vækstperiode, hvor troen spirer og vokser.

Trinitatis
Betydningen af Trinitatis er Treenighed. Vi bekender troen på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd.
Vi blev døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn til at tilhøre den treenige Gud. På en meget fin måde beskriver apostlen Paulus i brevet til galaterne det fine forhold mellem Faderen, Sønnen og Helligånden:
 
Tidens fylde
”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving” (Gal 4,4-7).
Her ser vi ikke bare sammenhængen mellem jul, påske og pinse, men først og fremmest den smukke sammenhæng mellem Faderen, Sønnen og Helligånden.Et af de aller største problemer, som vi mennesker kæmper med, er at få sammenhæng i vores liv. Unge mennesker bruger jævnligt det udtryk: ”Jamen, det hænger jo ikke sammen”. Når ens liv ikke hænger sammen, så er det op ad bakke i stiv modvind.
 
Jul, påske og pinse
I tidens fylde blev Jesus født. Julenat satte Gud en bror ved vores side. Nu skulle det gode forhold til Gud genoprettes. Julens budskab fører os lige over ipåsken. Jesus blev født for at løskøbe os. Der er en nøje sammenhæng mellem jul og påske. Og påsken fører os direkte over i pinseglæden: at Gud har sendt sin Ånd, og vi er blevet Guds børn.
Jul: Gud sendte sig søn
Påske: Jesus købte os fri
Pinse: Gud giver os sin ånd og frelser os.
 
Det hænger sammen
Der er sammenhæng. Gud sendte, Gud løste og Gud frelste. I hele trinitatistiden går vi på opdagelse for at se, mærke og erfare, hvordan det hænger sammen hos Gud. Hver søndag i trinitatistiden er en station på vejen til at se den store sammenhæng hos Gud og følgerne i vores eget liv. Og hver søndag kan vi sammen med Grundtvig bede (DDS 192 v.7):
 
Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!